Gratis fragt ved 1.500,-

Levering 1-3 hverdage

Bedre vin til bedre priser

Sikker betaling

MENS VI VENTER PÅ VARMEN - VINKLUBBEN I APRIL

Oprettet d.

MENS VI VENTER PÅ VARMEN - VINKLUBBEN I APRIL

Vores vinklubkasser er altid afstemt efter årstiden, så der er mulighed for at kombinere vinen med den mad, der laves i køkkenet. Vi tilbyder altid tre kasser. En rød kasse med seks rødvine, en blandet kasse med fire rødvine og to hvidvin og en luksuskasse der næsten altid består af fire rødvine og to vine, som kan være både hvide eller mousserende.

 

 

Prisen er 500,- kroner for rød kasse og blandet kasse. I Aprilkassen sparer du op til 150,- kroner for seks flasker! !

 

Luksuskassen koster 900,- kroner. I Aprilkassen sparer du 230,- kroner for seks flasker! 

 

 

Kasserne sendes en gang om måneden. Fragten er 0,- kroner, hvis modtageradressen er en erhvervsadresse. Skal vinene sendes til privatadresse, er der et gebyr på 50, - kroner. Der er ingen binding på medlemsskabet, og man kan altid sætte forsendelserne på pause. Vinene er næsten altid økologiske eller biodynamiske, og besparelsen i forhold til normalprisen er omkring 20 procent. Samtidig giver et vinklubmedlemsskab mulighed for at købe i vores webbutik med 15 procents rabat, og man får 15 procent ved leje af vores hus i Toskana. Se mere om huset her: http://www.toscanaferiehus.dk

 

 

Hvis du vil være medlem af vinklubben og være sikker på at få seks bæredygtige vine hver måned, så send os en mail via kontakt/support og skriv dit navn, adresse og hvilken kasse, du gerne vil have. Så sender vi dig månedens kasse. http://www.cappa.dk/kontakt/

 

VINENE I APRIL

 

ROSSO PICENO – Rød kasse

Adriaterhavet og de bjergrige skråninger i Sibillini nationalparken er rammen om de stokke, der forsyner Poderi dei Colli med druerne til deres økologiske Rosso Piceno. Sangiovese og Montepulciano med en overvægt af den første. Et sikkert kort til de fleste retter der trives med en frugtig, rund vin der midt i sin venlighed har en syre, der gør mødet med maden til en fornøjelse. En duft af røde bær møder næsen, når man åbner vinen. Nyd den både til T-bone steak, saltimbocca med kalv og skinke eller pastaretten med masser af tomat og urter.

FALERIO – Blandet kasse

Den perfekte forårsvin lavet på en blanding af druesorterne Trebbiano Toscano, Passerina og Pecorino. Druerne er certificeret økologiske. Vinen gærer på tank og lagrer tre måneder på flaske, inden den sættes i handelen. Vinen produceres i et begrænset antal på 27.000 flasker om året. Vinen er aromatisk og har både krop og friskhed.

Der er en venlig duft af grapefrugt fra vinen, der føles sprød og krydret på tungen. Nyd den til koldt kød, hvidt fjerkræ, milde oste eller lad den gå i symbiose med varmen, når solen om kort tid rammer terrassen og havebordet. Holder 12,5 procent.

SELECCIONADA – Rød/blandet kasse

Den perfekte grillvin, som er skabt højt oppe på den nordspanske højslette, hvor der er store udsving mellem dag- og nattemperaturer. Et klima der har vist sig gavnligt, når det handler om produktion af kvalitetsvin. Druen er ren Tempranillo og en klonsort, der i Ribera hedder Tinto Fino. En korpøs vin hvor frugten nærmest bobler frem gennem den fine hinde af tanniner, der omgiver vinens indre.

En ubetinget madvin der vokser i munden, hvor den efterlader spor af kirsebær, vanilje, lakrids og krydderier. Vinen passer godt sammen med mad, der er tilberedt over høj varme. Skal nydes af store kuppelformede glas. Holder 14 % i alkohol.

FLEURIE – Luksus/rød/blandet kasse

En Fleurie med en markant blomsterduft fra et lille familiebrug. En let vin men samtidig med det strejf af krydderi, der gør Fleurie så speciel, og som har gjort området til det mest internationalt kendte af den lille håndfuld af appellationer i Beaujolais-området. Ren Gamay plukket med håndkraft - den eneste drue som er tilladt i Beaujolais. Gæret på den specielle maceration carbonique metode, hvor de hele druer ligger i et kuldioxidmættet miljø, og hvor den første gæring alene foregår på det intercellulare plan inde i de ubrudte druer. Først når skallerne revner, og mosten siver ud, begynder den normale gæring. En produktionsform der er med til at give Beaujolaisvinene deres karakteristiske smag og frugtige kendetegn. En meget bredt anvendelig vin: lige fra frokost, f.eks. med en Salade Bourguignonne, varme grøntsagsretter, en tallerken med Cruditées eller til en let aftenret med f.eks. kylling eller kanin.

SAO EXPRESSIU - Luksuskasse

En blød og potent vin der har toner af peber, vanilje og tobak. I næsen mærker man duften af skovbær. Druerne er modnet på skråningerne i 800 meters højde, og man smager tydeligt koncentrationen af varme, tørre vinde og gamle vinstokke. Som hos Seleccionada har de store temperatursvingninger mellem nat og dag givet tykskallede druer, der bugner af smagsstoffer. Expressiu er skabt på kanten til Priorat men overgår de fleste af vinene i naboregionen i smag og kompleksitet. Grenache med bidrag af Tempranillo og Cabernet Sauvignon. Til mørkt kød, grill og krydrede retter. Formidabel til lagrede oste. Åben gerne vinen i god tid eller dekanter den et par timer inden, den skal drikkes.

GRAND SELECT - Luksuskasse

Denne vin er lavet i den tørreste og varmeste del af Østrig - langs Neusiedler See, hvor gennemsnitstemperaturen på årsbasis er 10,9 grader. Et vejrlig der er forklaringen på den kompakte vin, der er lavet på 70% Zweigelt og 30% Cabernet Sauvignon. Druerne kommer fra vingårdens bedste og ældste marker, der dyrkes med lavt udbytte, og der selekteres stærkt, plukkes med håndkraft, og gæres forholdsvis køligt på Barriques. Et godt alternativ til norditaliensk Nebbiolo-vin eller en fransk Bourdeaux. Vinen kræver et modspil i form af animalsk fedt eller krydret mad og lagrede oste. Må meget gerne dekanteres/iltes inden den serveres. Der laves blot 6-8000 flasker årligt af denne vin.

Vi håber, du nyder vinene i aprilkassen.

Med venlig hilsen

CAPPA VIN


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

PRØV EN GRØN VINKLUB