OK vi ved det godt. Ordet kult er på det nærmeste blevet trukket gennemsølet og druknet indtil flere gange inden det er blevet halet i land på den anden. Misbrugt og fordrejet. Men hvordan beskriver man ellers en vin, der både er blevet kåret som Italiens bedste hvidvin og som i hver eneste årgang siden 1999 er blevet tildelt de eftertragtede tre-glas i Gambero Rosso - den italienske slow food organisations årlige guide bog over de italienske vine. Ordet kult er ikke det dårligste til at beskrive en vin der produceres i et mindre oplag og som altid skal bestilles, hvis man vil have mulighed for at smage den aktuelle årgang. Så efter et langt og behagelig besøg på gården sidste efterår,hvor vi smagte adskillige årgange af gårdens fire forskellige vine, er vi nu klar til at præsentere sværvægteren fra Marche på det danske marked:
Villa Bucci.Villa Bucci, der drives af Ampelio Bucci, blev allerede omdannet til økologisk drift i slutningen af 1990'erne, og gården producerer i dag to hvide vine på Verdicchio og to Rosso Piceno - begge på Montepulciano og Sangiovese. Fælles for alle vinene er at druerne er høstet på gamle stokke over 40 år og at målet er elegance og dybde - lidt ligesom vi kender det fra Bourgogne i gamle dage. Eksempelvis hviler kultvinen Verdicchio dei Castelli di Jesi Classico Riserva mere end et år på store træfade, og 2007 årgangen blev først frigivet ved årskiftet. Vi har valgt at præsentere 2006 årgangen, som efter yderligere flaskelagring har fået endnu mere dybde end den nyeste årgang, men vi har reserveret al det vi kunne af 2007, så succeen kan fortsætte.
Riserva'ens lillesøster Verdicchio Superiore 2008 stod på nippet til de tre glas i den seneste årgang af Gambero Rosso, og den er i årbogen forsynet med en stjerne, der fortæller, at man her får mere kvalitet end normalt for pengene. Den samme stjerne har husets Rosso Piceno Tenuta Pongelli 2007, der er lavet på en ligelig fordeling af Montepulciano og Sangiovese. En formidabel vin til lyst kød og kraftige fiskeretter.
Husets røde topvin, der blot hedder Villa Bucci, er i dag repræsentanten for Marche på de fleste bedre italienske restauranter. Villa Bucci laves også kun i et begrænset oplag.
Som en introduktion tilbyder vi hele februar 15 % på de økologiske kultvine.
Verdicchio dei Castelli di Jesi Classico Superiore 2008
Normalpris 133,50 kr. / Intropris: 112,- kr.
Verdicchio dei Castelli di Jesi Classico Villa Bucci Riserva 2006
Normalpris 297,- kr. / Intropris: 249,- kr.
Rosso Piceno Tenuta Pongelli 2007
Normalpris 133,50 kr. / Intropris: 112,- kr.
Rosso Piceno Villa Bucci 2006
Normalpris 222,- kr. / Intropris: 189,- kr.