|
| Kære læser
De nye vine står i kø for at blive præsenteret i denne udgave af nyhedsbrevet. Vi har været vidt omkring for at udvide sortimentet og indtil videre er det blevet til en ny spansk producent, samt en udvidelse af det Norditalienske sortiment. Men der er meget mere på vej. Læs om de første nyheder herunder. |
|
|
|
| Et varmt efterår
De kommende uger arbejder vi på at gøre efteråret endnu mere interessant. Erik Claudi har i forrige uge været på Alimentaria i Barcelona for at besøge eksisterende spanske kunder og se på nyt til sortimentet. Heriblandt kan vi allerede nu love hvide vine fra Galiciens bedste område Rais Baixas, hvor der primært arbejdes med druen Albarino.
Hvem producenten bliver kan vi afsløre i et kommende nyhedsbrev, men der er tale om en sværvægter som efter et par års fravær igen vender tilbage til det danske marked. |
 |
|
|
|
|
|
Fra Düsseldorf til Sydafrika
I påskeugen har Sune Angel og Bue Wandahl været i Düsseldorf på Prowein for at tage pulsen på det mellemeuropæiske og i april invaderer de Verona på den årlige udgave af VinItaly. Erik har i mellemtiden fundet pusten og tager fire uger til Sydafrika, hvor en række af de nye opkomlinge blandt de sydafrikanske vinerier står på besøgslisten. Heriblandt huset med den første kvindelige og sorte ønolog!
Hvad der kommer ud af anstrengelserne vil du få at se til efteråret.
|
 |
|
|
|
|
|
Nye, stille vine fra Franciacorta
Franciacorta i det nordlige Italien er i dag mest kendt som en seriøs udfordrer til det franske Champagne-område. Men modsat det franske territorium for bobler, så fremstiller de italienske producenter også en række stille vine. Vi har netop udvidet vores sortiment fra Ferghettina med to røde vine. En Terre de Franciacorta Rosso og en IGT-vin med navnet Baladello.
De stille vine fra Franciacorta er kun lidt kendt udenfor Italien, da det meste af den forholdsvis beskedne produktion konsumeres indenfor landets egne grænser og primært i lokalområdet omkring Iseo-søen. DOC-vinen Terre di Franciacorta Rosso er ligesom områdets mousserende vine primært fremstillet på franske druer - Cabernet Sauvignon og Merlot med et lille bidrag af Nebbiolo og Barbera. Vinen har lagret 12 måneder på franske egefade, der har været brugt en gang tidligere til fremstillingen af IGT-vinen Baladello. En ren Merlotvin lagret 18 måneder på nye 225 liters fade fra Never i Frankrig. Prøv de to vine der i deres udtryk minder meget om de Cabernet Sauvignon baserede vine fra Bolgheri-distriktet i Toscana.
Og navnet Franciacorta - den franske domstol? Tjah, der er et par plausible forklaringer i omløb, og de stammer alle fra middelalderen eller tidligere. Den mest charmerende har den franske konge Karl den Store som hovedperson. Under et af sine besøg i det nordlige Italien i 800-tallet blev han forhindret i at returnere til Paris for at fejre årsfesten for hovedstadens skytshelgen - Saint Denis. Men manglen på hjemlig grund under fødderne forhindrer ikke en rigtig fyrste i at feste. Han udnævnte ganske enkelt området ved Iseoøsøen til at være under fransk ret - Franciacorta - og havde dermed en national base at fejre den franske helligdag på. Siden da har navnet hængt ved, men bruges i daglig tale mest om vinene fra området.
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
Som altid modtager vi gerne ris/ros på vores mail.
Du er altså altid velkommen til at skrive til os hvis du har forslag
til forbedringer eller lignende. |
|
|

|
|
|
|
|
 |