Gratis fragt ved 1.500,-

Levering 1-3 hverdage

Bedre vin til bedre priser

Sikker betaling

EN BEDRE VIN KOSTER LIDT MERE

  • Cappa Vin blev grundlagt i 1999 med det formål at fremme salget af vine, hvor priserne afspejler kvaliteten og ikke er et resultat af varm luft og markedsføring. Derfor besøger vi jævnligt de vingårde, vi får vin fra. For at snakke fortid og fremtid. Og for at se hvordan druerne dyrkes, og hvordan de bliver behandlet i kælderen efter høsten. Det er vigtigt for os, at producenterne brænder for det, de laver. For deres arbejde ryger direkte ned i flasken. Vi kan smage forskellen og kvaliteten, og det er vi også sikre på, at du kan.
  • I 2005 indledte vi vores omlægning til at have fuld fokus på  bæredygtighed. At dyrke jorden økologisk eller biodynamisk ser vi som langt mere naturligt og fornuftigt end de metoder, som det konventionelle landbrug anvender. Kvaliteten i vinen bliver ikke bedre af tilsætte den en række kemiske stoffer, regulere den med plastik og pakke den ind i unødvendige mængder af svovl. At anvende tilsætningsstoffer, kunstgødning og pesticider er ganske enkelt en dårlig undskyldning. Det har tusindvis af økologiske og biodynamiske producenter bevist gennem de seneste årtier. I dag er det et krav til vores nye producenter, at de arbejder i i harmoni med naturen. Både ude på marken og nede i vinkælderen. Vi har stadig enkelte konventionelle producenter i vores portefølje. Flere af dem er under konvertering til økologisk drift og fælles for dem alle er, at vi har samarbejdet med dem, siden vi grundlagde firmaet. 
  • Vi håber du vil nyde smagen af vores bæredygtige vine lavet med omtanke af nogle forbandet dygtige vinbønder. 
  • Cappa Vin er i dag ejet af Sune Angel, Jeppe Sinding og Erik Claudi.

 

 

PRØV EN GRØN VINKLUB