Om cappa vin

Folkene bag

Folkene bag


Cappa Vin er direkte import fra en gruppe udvalgte vinbønder. De seneste par år har vi haft stor fokus på den økologiske vindyrkning og stadig flere af vores producenter dyrker økologiske råvarer. Og de producenter som ikke er certificerede kører alle en miljøvenlig produktion, hvor der konstant er fokus på at komme så langt væk fra den industrialiserede vinproduktion som muligt.

Vi har altid set, hvor druerne dyrkes, og hvordan de bliver behandlet i kælderen efter høsten. Det betyder meget for os, at vi ikke bare har smagt vinene og kontrolleret vore valg gennem blindsmagninger, men også at vi konstant er i kontakt med de mennesker, der laver vinene. Det sikrer ikke kun kvaliteten men giver også informationer, som er et ekstra gode for vores kunder. Vore vine får mere personlighed, nogle har måske tilmed en ganske særlig historie, eller der ligger en bestemt ide bag fremstillingen. Vi får også inspiration til, hvordan vinene kan anvendes - og somme tider ganske anderledes, end man er vant til her i landet.

"Vi koncentrerer os om vine med karakter og lokalt præg, vine som alle er tappet på stedet og derefter sendt direkte til os."

Jeppe Sinding, Sune Angel & Erik Claudi
Cappa Vin

Tlf: 86336270 eller 26258055


Nyhedsbrev