Gratis fragt ved 1.500,-

Levering 1-3 hverdage

Bedre vin til bedre priser

Sikker betaling

AVONDALE *** Paarl Valley - Sydafrika - BIODYNAMISK

 

Man skal have en let fod på speederen, når man kører op ad den lange grusvej til det gamle gavltakkede hovedhus på Avondale,. Og kravet til lethed i de landlige omgivelser i Paarl Valley i det sydlige Sydafrika skyldes ikke, at en flok bavianer fra de omgivende bjergsider kan have fundet vej ned til de modne drueklaser. Bavianerne skal nok undvige bilen med den brummende motor.

Risikoen ligger i pludselig at få vejen blokeret af en flok hvide gæs. For de skræppende fugle er lige så respektløse overfor motorkøretøjer, som de er vigtige for den grønne dyrkningscyklus på vingården.

I adskillige interviews og omtaler af Avondales BioLogic Wines har gæssene sammen med billeder af nøgne mennesker i vinmarken og i vinkælderen fungeret som både blikfang og symboler for den organiske måde, som der dyrkes vin på hos Avondale.

Grundlagt af Johnathan Grieve i 1992 er Avondale i dag den førende grønne vingård i Sydafrika. Her er ikke blot sprøjtemidler og kunstgødning bandlyst. For Jonathan kræver det at dyrke jorden et helhedssyn, hvor alt skal være i balance. En måde at tænke på som Grieve famlilien har kaldt BioLogic. Et regelsæt der ikke kun involverer gæs til at spise skadelige snegle eller hvepse til at spise en række af de skadedyr, som kunne angribe de modne druer.

Her arbejder de godt 40 ansatte også på at skabe en sammenhæng mellem de dyrkede vinmarker og det omgivende samfund. I praksis betyder det at man sørger for at genplante den Fynbo-vegetation, som i dag alvorligt truet i det meste af Sydafrika. Fynbo er en fælles betegnelse for planter som rosmarin, salvie og en række kvælstofopsamlende planter. Medarbejderne remineraliserer jorden med ekstrakt af havvand fra det Atlantiske Ocean for at genintroducere mere end 90 forskellige stoffer, som gennem århundreder er skyllet fra jorden til havet. Jonathan Grieve planter høje udsigtstræer som ugler og ørne kan bruge til at jage rotter og mus. Og som en stor forskel til det traditionelle økologiske landbrug, så bruger man ikke kompost eller gødning som næring til vinplanterne. "Indholdet af kemikalier, genmodificerede hormoner og uønskede tungmetaller er ofte alt for højt i den organiske gødning. Vores grundtanke er at skabe en cyklus, hvor bakterier og planter skaffer næringen til vinplanterne,. På den måde kommer vi stadigt tættere på vores mål - at udtrykke det helt særlige terroir, som der er i denne del af Paarl Valley. En dal der ikke kun giver plads til velduftende Fynbo planter men som giver vine med karakter," siger Johnathan Grieve.

Alle 100 hektarer med produktion af vin hos Avondale er underlagt BioLogic reglerne og certificeringen hos det britiske LEAF - Linking Enveronment And Farming. Dyrkningen er samtidig certificeret hos den hollandske afdeling af CUC - Control Union Certification vedrørende økologisk landbrug og den tilsvarende amerikanske USDA Organic.

Historien 

Familien Grieve overtog vingården i Paarl Valley i begyndelsen af 1990erne og allerede i 1999 havde de den første høst på markedet. Fra starten lavet efter en kombination af de økologiske krav og Jonathan Grieves egen BioLogic metode, som i dag er blevet en international bevægelse.

Produktionen 

Avondale har 160 hektarer, hvoraf omkring 100 er tilplantet med vinstokke. Resten er natur og bjergterræn som både huser flokke af bavianer og et rigt varieret fugleliv. 25 af de 100 hektarer er underlagt den hollandske afdeling af Control Union Certification - den europæiske organisation vedr. økologisk landbrug. Resten af markerne er underlagt de strengere krav i BioLogic. Druerne som der anvendes er på nær Pinotage af fransk oprindelse. Det er Cabernet SauvignonCabernet FrancMerlotSyrah, Petit Verdot, Chenin Blanc, ChardonnaySauvignon BlancViognier, Muscat blanc og rouge. Foruden stille vin producerer gården en Mousserende vin.

 


{{amount}}
PRØV EN GRØN VINKLUB