Gratis fragt ved 1.500,-

Levering 1-3 hverdage

Bedre vin til bedre priser

Sikker betaling

WEINGUT GEIL *** Rheinhessen - Tyskland

 

Det er ottende generation, der står bag vinproduktionen hos familien Geil i Eimsheim. En lille idyllisk landsby i Rheinhessen, hvor vinmarkerne rejser sig i snorlige rækker i bakkedragene syd for byen. En lokal bastion for de hvide druer Riesling, Sylvaner, Weissburgunder og Gewürztraminer. Den klimatiske beliggenhed et stykke fra Rhinen giver i de fleste år mulighed for at lave Beerenauslese og Eiswein af høj kvalitet.

Den omfattende produktion styres af Thomas Geil, der i 1993 blev færdiguddannet som ønolog på den tyske Fachhochschule i Geisenheim - den eneste egentlige ønologskole i Tyskland. "Vi har en enestående vintradition i denne del af Tyskland, og for mig er det vigtigt at fastholde og forfine den. Vi skal gøre det, vi er gode til. Og det kommer der faktisk stor vin ud af," som Thomas Geil siger det. Han har det samme grundlæggende forhold til vinproduktion, som han har til børneopdragelse. "Man skal hele tiden holde øje med, hvad der sker, men kun gribe ind, når noget viser tegn på at bevæge sig i den forkerte retning."

Historien 

1760 står der på gavlen af det hvidkalkede hus i Eimsheim, og selvom familien i 1912 byggede en ny vingård i udkanten af landsbyen, så er det stadig i den gamle gård, at familien lever. Vinen vinificeres i den ?nye? gård, hvor kældrene er gravet ud og ned i klippen, der lægger rum til store trætønder hvoraf mange er mere end 50 år gamle. En vinproduktion der i høj grad stadig står i håndværkets tegn. Alle flasker tappes manuelt og etiketteres i hånden.

Produktionen 

Huset laver en række tørre og søde vine på Sylvaner, Riesling, Weissburgunder, Gewürztraminer og Huxelrebe. Her i blandt både spätlese, Auslese, beerenauslese og eiswein. Røde vine på Portugieser og Pinot Noir, samt to Mousserende vine.


{{amount}}
PRØV EN GRØN VINKLUB