Gratis fragt ved 1.500,-

Levering 1-3 hverdage

Bedre vin til bedre priser

Sikker betaling

HANS TSCHIDA *** BURGENLAND - ØSTRIG

 

Der er kort vej fra Hans Tschidas vingård og til den lavvandede og svagt saltholdige Neusiedler See, hvor vinmarkerne vokser på søbredden. Til gengæld er vandringen fra druerne på stokken og til de søde vine, der har gjort Hans Tschida internationalt berømt, meget lang og betydeligt mere kompliceret. Seks år tog det fra han overtog svigerfaderens lille vingård i 1982 til den første årgang vine blev sendt på markedet. Og først med 1993-årgangen, der blev præmieret med guld på Wine Challenge i London og på World Wine Championship i Chicago, brød den ranglede og skallede østriger igennem til anmeldernes forsider.

”Det er langt mere kompliceret at lave koncentrerede og afbalancerede søde vine end det er med andre vintyper. Marginen for fejltagelser er langt mindre,” siger Hans Tschida, der ikke tror på tilfældigheder. ”Topvine skabes ikke ved tilfældigheder men som resultat af en række korrekte valg. At bringe det bedste frem i vinen kræver erfaring og total kontrol med hele processen.”

Historien 

Hans Tschidas første møde med druerne var som traktorfører på svigerfaderens vingård i slutningen af 70’erne. Hele familien hjalp til, når høsten skulle i hus fra de 6 hektarer. Men vinen gik i blodet og få år senere overtog han og hustruen Lisa den lille gård, der i dag har udvidet antallet af hektarer med vinstokke til 14. Ambitionen var at komme imellem de ti bedste producenter af vin i Østrig. Et mål der blev nået i 2005. Og i familien føres faget videre. Parrets søn er ved at gennemføre ønologuddannelsen på det østrigske ”Weinakademie Österreich” i byen Rust.

Produktionen 

Foruden en Auslese på Muscat Ottonel laver Hans Tschida Beerenauslese på ChardonnaySämling, Welschriesling. Trockenbeerenauslese (TBA) på Sämling, Traminer, Weissburgunder, Welschriesling og Chardonnay. I de år hvor klimaet ikke tillader produktion af Botrytiserede vine – som i 1997 og 2003 – produceres i stedet søde vine, hvor druerne er tørret på sivmåtter. I de efterår/vintre hvor vejrliget er gunstigt produceres der tillige eiswein på Welschriesling.

Foruden søde vine har Hans Tschida en begrænset produktion af tør hvidvin – mest til lokal brug – og en lille vifte af røde vine produceret på Zweigelt og Cabernet Sauvignon. De røde vine produceres i samarbejde med Bourdeaux-ønologen Phillipe Ricoux. 70 procent af Hans Tschidas begrænsede produktion eksporteres, og der er normalt kvoter på de enkelte vine.


{{amount}}
PRØV EN GRØN VINKLUB