Gratis fragt ved 1.500,-

Levering 1-3 hverdage

Bedre vin til bedre priser

Sikker betaling

PAUL GINGLINGER *** Alsace - Frankrig

Huset 

Domaine Paul Ginglinger ligger i landsbyen Eguisheim midt i Alsace distriktets vugge omgivet af et bredt bælte af vinmarker. Eguisheim blev oprindeligt grundlagt af romerne, som introducerede vindyrkningen i området og den er en af de ældste bebyggelser i Alsace. Det var især bakkerne Eichberg og Pfersigberg - Egebjerg og Ferskenbjerg - som viste sig at have et specielt godt mikroklima og en jordbund med den eftertragtede blanding af kalk og ler. Samtidig er det en af de tørreste egne i Frankrig, hvilket er godt for vin. Husets marker er for øjeblikket under konvertering til økologi, og de første økologiske årgange kommer i 2018.

Ginglingers vinstokke har en gennemsnitsalder på 30 år, og man kan let forestille sig, hvordan de har dannet lange rødder, der optager jordbundens karakter. En af nøglerne til den særlige gout du terroir, som skaber de lokale smagsnuancer.

 

Historien 

Familien Ginglingers vingård har traditioner tilbage til 1636, og siden har 13 generationer uafbrudt dyrket jorden. Det er blevet til vine med stor finesse, elegance og kvalitet. Især lægger Paul vægt på, at vinene bevarer deres typiske præg, så forskelle i drue og jordbund træder frem. Og netop de mange generationers arbejde betyder, at familien har et meget detaljeret kendskab til mulighederne i de enkelte marker.

Paul får i dag hjælp til produktionen af sønnen Michel, der er uddannet ønolog fra vinfakultetet i Reims og har været vinmager i både Sydafrika og Chile. Ginglingers vingård repæsenterer en smuk forening af historie, tradition og helt moderne teknik og kunnen.

 

Produktionen 

Produktionen begynder, som hos andre vinbønder med høje kvalitetskrav, allerede på marken. Der høstes med håndkraft, og mosten udtrækkes med en særlig hydraulisk presse, der bevarer druernes store sødme. Langsom gæring med temperaturkontrol og styring giver hver vin sit særpræg. Efter gæring ligger vinene en længere periode sammen med bundfaldet - sur lie - for at give ekstra smag. Resultatet sikrer hvert år Ginglinger flotte karakterer i en lang række af de mange internationale og franske vinguider.


{{amount}}
PRØV EN GRØN VINKLUB