Gratis fragt ved 1.500,-

Levering 1-3 hverdage

Bedre vin til bedre priser

Sikker betaling

RENÈ LEQUIN-COLIN *** Bourgogne - Frankrig

 

Huset 

Økologi og tradition smelter sammen på vingården i udkanten af Santenay i det sydlige Bourgogne. På sin stilfærdige måde er stendiget omkring ejendommen en god metafor for det, som sker inde bag murene. Domænet Renè Lequin-Coliln er et Bourgognehus med tyngde og en opfattelse af vin, der ikke slipper sit tag i traditionen. Det, vi hælder i glasset, skal være et aftryk af jorden, klimaet og den drue, der leverer saften. Akkurat som de tunge sten omkring huset er ren natur, så er vinene fra huset økologiske. Francois, der er uddannet på akademiet i Champagane, høster druerne efter deres syreindhold og ikke efter deres indhold af sukker, og han er ikke påvirket af modens krav om reducerede vine eller fed, tung Chardonnay med et højt indhold af botrytiserede druer. Som de fleste bedre Bourgogne producenter fastholder han den mineralske tone og det rene udtryk.

 

Historien 

Familiens vinrødder går  tilbage til midten af 1600-tallet, hvor kirken begyndte at sælge ud af sine vinmarker i det østlige Frankrig. Lequin-familien var blandt de første private bønder, der kunne sende deres vin til Paris og resten af verden. Eksporten fra det isolerede Bourgogne tog fart i 1700-tallet, hvor kvaliteten af de franske veje blev forbedret. Da solkongens læge samtidig udskiftede champagne med gammel hvid bourgogne som en passede drik for helbredet, var bourgognevinens ry definitivt etableret. I 1986 blev domænet Lequin-Roussot delt mellem brødrene Renè og Louis. Sammen med sin hustru Josette Colin af Chassagne-Montrachet dannede Renè domænet Renè Lequin-Colin, der i 2006 blev overtaget af sønnen Francois. Produktionen blev økologisk certificeret i 2012. Eksporten til Paris og resten af Frankrig er forsat - til resturanter som L'Arpege i Paris, Le Petit Nice i Marseille og La Bastide Saint Antoine i Grasse.

 

Produktionen 

Ejendommen er på 9 hektarer med parceller i Santenay og Chassagne-Montrachet. Francois producerer to hvide Grand Cru: Bâtard-Montrachet og Corton-Charlemagne og en rød Corton Grand Cru. En række hvide og røde Premier Cru fra Pomard, Nuits Saint Georges, Santaney og Montrachet. Villages vine primært fra Santenay. Samt en hvid og en rød Bourgogne. Vinene er på enten ren Chardonnay eller ren Pinot Noir. Der produceres ialt mellem 50 og 60.000 flasker om året.


{{amount}}
PRØV EN GRØN VINKLUB