Monteci - San Michele - Veneto, Italien

Ripasso, Monteci, Veneto

Ripasso, Monteci, Veneto

2012 Ripasso Valpolicella Classico Superiore DOC

Geografi
Veneto, Italien
Vinhus
Monteci - San Michele
Druer
Rondinella, Molinara, Corvina
Vintype
Rødvin
Volumen
0,75 liter
Antal
1 flaske(r)
Awards
Silver Outstanding IWC
Levering
2 dage
 
 
Pris
kr. 188.00 incl. moms.
 
 



Vinen

Det er efterhånden blevet populært at markedsføre Valpolicellavine, der har gennemgået ripasso-metoden, som små Amaroner. Og der er da heller ingen tvivl om, at mange af de bedre ripasso-vine er en større fornøjelse at drikke end adskillige af de billigere amaroner. Det er denne Ripasso et godt eksempel på, den kan i styrke, tyngde og balance måle sig med mange Amaroner.

Sammenligningen skyldes, at ripasso-vinen får mere krop, glycering og tørstof, når den unge færdiggærede valpolicellavin blandes med den sukkerholdige druemask fra Amarone og Recioto-produktionen. Sukkeret starter en nygæring, der giver både mere alkohol og farve. Råmaterialet til Montecis Ripasso er hentet på en enkelt mark, hvor høstudbyttet er holdt helt nede på 42 hl. pr. hektar i stedet for de normale 84 hl. som er standarden til Valpolicella Classico. Marken Seccal ligger på en sydvendt skråning bag San Pietro in Cariano.


Druer

70 % Corvina, 20 % Rondinella og 10 % Molinara. Druerne høstes manuelt i anden halvdel af oktober, hvorefter de de vinificeres som en normal Valpolicella. I februar blandes vinen med drueresterne fra Amarone og Recioto produktionen og alkoholprocenten hæves gennem en langsom nygæring. Den færdiggærrede vin lagrer 24 måneder på store franske egetræsfade på 25hl og 50hl, inden den tappes på flaske.


Nydes til

Vinen til kraftige kødretter, grillretter, vildt og lagrede oste. En rubinrød vin med varme og korpus. Skal åbnes god tid inden serveringen. Serveres i store glas. Holder 14,5 %.


Prøv vinen til denne opskrift

OSSO BUCO MED TOMAT OG POLENTA

Flere Monteci - San Michele vine

Nyhedsbrev