| A. |
|
| A.C |
Appellation Contrôlée er den klassifikationsmodel, som er blevet kopieret i en række andre lande. AC startede i Châteauneuf-de-pape i 1930erne og blev i løbet af få år landsdækkende. Vinene inddeles i distrikter, hvor der stilles krav til udbytte, druesorter, vinstokkenes alder, alkoholstyrke og vinifikation, m.m. Der er appellationer for hele områder - som Bordeaux og appellationer for mindre områder som en landsby og helt ned til enkelte marker. Vil man kende kravene til en bestemt vin skal man studere reglerne for netop denne appellation. Knap halvdelen af Frankrigs vinproduktion er AC.
|
| Abbuoto |
Rødvinsdrue der alene dyrkes i Lazio. Lange historiske rødder. Menes at være druen bag vinen Cécubo, der ifølge overleveringen blev dekanteret af Horat. I dag dyrkes den på få hektarer i nærheden af Frosinone.
|
| Abouriou |
En fransk blå drue der er ved at forsvinde. Bruges stadig i reglementet for Côte du Marmandais.
|
| Abrusco Nero |
Historisk toskansk drue der allerede blev nævnt af Soderini i 1622. Har på et tidspunkt indgået i produktionen af Lambrusco.
|
| Agiorgitiko |
Græsk blå drue der primært dyrkes på Peloponnes. Bruges ofte som eneste drue i de kraftige vine fra Nemea. Giver tiltalende rosévine.
|
| Aglianico |
En gammel hellinistisk drue, der kom med grækerne til Italien for mere end 2000 år siden. En drue der giver dyb rubinrød farve, en fyldig aroma og en intens kraftig smag. Der findes ca. 13.000 ha. med denne drue i Syditalien.
|
| Airen |
En lysskallet druesort, der dækker flere hektarer end nogen anden sort i verden. Er den mest dominerende drue i Spanien. Bruges i blandinger med Tempranillo til lette rødvine og som rene druer til neutrale tørre hvidvine. Den vigtigste ingrediens i den spanske produktion af Brandy.
|
| Albana |
Italiensk grøn drue der i høj grad kan takke politiske manøvrer for den høje status den har som eneleverandør til DOCG-vinen Albana di Romagna. Giver kun i enkelte tilfælde stor vin. Bedste resultater opnås som passitovin - vin lavet på tørrede druer. Kan udvikle en dejlig aroma med et præg af honning. Det dyrkede areal med Albana er ca. 4500 hektarer. Kaldes også Greco eller Greco di Ancona. Har intet med Greco di Tufo at gøre.
|
| Albanello Bianco |
Siciliansk drue der oprindelsesmæssigt fortaber sig i tågerne. Bruges i dag i Caltanisetta og Enna. Egner sig godt til lagring.
|
| Albaranzeuli Nero / Bianco |
Druesort der er ved at forsvinde både i sin hvide og røde version. Formentlig importeret til Sardinien for flere århundreder siden. Bruges i dag kun i blandinger og kun på Sardinien.
|
| Albariño |
Tænk på abrikoser, fersken og godt med syre. Så begynder billedet af Albarino at danne sig. En meget aromatisk drue, der er blevet eksperimenteret meget med de senere år i Nordportugal, lidt sydligere i Dao og i det spanske Galicien. Kan give formidable vine, hvis udbyttet holdes lavt. Af de fleste kendes den nok som den friske drue i Vinho Verde produktionen, hvor den på grund af m eget høje udbytter give friske neutrale vine med lavt alkoholindhold. Går også under navnet Alvarinho.
|
| Albarola Bianco |
Grøn drue der dyrkes langs den liguriske kyst. Bruges fortrinsvis til produktion af daglig-vine uden gemmepotentiale. Anvendes bl.a. i DOC-vinene: Montescudaio, Cinque Terre, Sciacchetrà (sød vin). Tåler den salte havluft godt.
|
| Albarossa Nera |
En krydsning lavet af Giovanni Dalmasso i 1938 ved at blande Nebbiolo og Barbeara. Bruges kun til daglig-vine i Piemonte.
|
| Aleatico |
En blå italiensk drue der kan give meget aromatiske vin. På grund af sit store indhold af sukker anvendes den primært til dessertvine i Lazio og Puglia samt en interessant rød dessertvin fra Elba. Udbredt druesort i de centralasiatiske republikker Kazakstan og Uzbekistan.
|
| Alfrocheiro Preto |
Portugisisk rødvinsdrue der har øgenavnet "musepote". Bruges primært i Dao og Bairrada. God farve, blød tannin og et strejf af brombær.
|
| Alicante Bouschet |
En krydsningdrue lavet af Henri Bouschet i 1866. I kraftig tilbagegang over det meste af verden. Dyrkes i dag stort set kun i Alentejo i Portugal og hos enkelte producenter i Californien.
Blandes ofte med Cabernet Sauvignon hvilket hjælper på dens grundliggende strukturproblemer.
|
| Aligoté |
Oprindelig en Bourgogne-drue, der de seneste 20 år er blevet stadig mere udspillet af Chardonnay. I dag er der kun få ha. med Aligoté tilbage i Bourgogne. De bedste vine produceres i appellationen Bourgogne Aligoté-Bouzeron, hvor udbyttes er begrænset til 45 hl. pr. ha. Populær drue i Østeuropa og i Rusland, hvor den blandt andet bruges til mousserende vin.
|
| Alionza Bianco |
En meget glemt og overset grøn drue, der kan give gode vine. Allerede omtalt i 1495 som en af de store druer i området omkring Bologna i Italien. Kaldes også Schiava.
|
| Ancellotta Nero |
Italiensk drue der mest bruges til at give farve og blødhed. Indgår i DOC-vinen Reggiano Rosso der dyrkes i Mantova provinsen. Udgør normalt 15 % af indholdet i Lambrusco. Også udbredt i det nedre Trento i en mere syreholdig version.
|
| Ansonica |
Andet navn for Inzolia.
|
| Antao Vaz |
En af de mest dyrkede grønne druer i Sydportugal. Kræver lavt udbytte for at give meget andet end neutrale og lidt intetsigende vine.
|
| Aragonez |
Det portugisiske ord for Tempranillo. Bruges især i Alentejo.
|
| Arinto |
Portugisisk hvidvinsdrue der giver vine med citron- og ferskensmag. Værdsættes på grund af det høje syreindhold, der gør den velegnet til dyrkning i det sydlige Portugal, hvor somrene er endog meget varme.
|
| Arneis |
Grøn druesort fra Piemonte, hvor dens tilhængere kalder den Barolo Bianco. Bruges blandt til hvidvine som Roero eller som monovarietal vin under navnet Arneis, der fik DOC-status i 1990.
|
| Arrufiac |
En gascognsk raritet. Var tæt på at forsvinde som druesort i 1980erne, da Plaimont-kooperativet i det sydvestlige frankrig startede et intenst arbejde med druen. Blandes normalt med andre hvidvinsdruer.
|
| Asprinio Bianco |
Italiensk hvidvinsdrue der er tæt forbundet med kølige underjordiske grotter. Dyrkes i Campania og Puglia, hvor den på grund af sin følsomhed overfor høje temperaturer historisk - og i dag - er blevet opbevaret i grotter udgravet i klipper af tufsten. I de kølige omgivelser sker en langsom gæring, der giver perlende vine. Bruges blandt andet i DOC-vinene Aversa Asprinio og Aversa Asprinio Spumante.
|
| Assemblage |
Fransk ord for den proces, hvor det besluttes hvilke fade/tanke der skal bidrage med sit indhold til sammenstikningen af den endelige vin.
|
| Assyrtiko |
Græsk drue med en lille udbredelse. Dyrkes fortrinsvis på øen Santorini og i det nordlige Gækenland. Blandes ofte med andre lokale druer hvor den værdsættes på grund af sit høje syreindhold.
|
| Ausbruch |
Betegner østrigske vine hvor der er anvendt druer - ofte furmint - angrebet af ædel råddenskab. De botrytiserde druer skal have en mostvægt på 138 Oechsle - definerer mængden af sukker. Udtrykket Ausbruch bruges især omkring byen Rust ved Neusiedlersee i det østrigske Burgenland.
|
| Auslese |
Tysk ord for udvalgt høst. Druerne til Auslese skal være plukket mindst en uge efter den normale plukning af modne druer.
|
| Auxerrois |
Hvidvinsdrue der hos enkelte producenter i Alsace erstatter Pinot Blanc helt eller delvist. Må markedsføres som Pinot Blanc, selvom den ofte giver tættere og mere kompakte vine. Minder meget om Chardonnay, som før i tiden gik under navnet Auxerrois Blanc i det nordfranske. De første stiklinger af Chardonnay der officielt blev indført til Sydafrika, har i dag vist sig at være Auxerrois. Navnet Auxerrois bruges i Cahors om den blå Malbec drue.
|
| Avaná Nero |
Norditaliensk drue der minder lidt om fransk Gamay. Været dyrket siden 1600-tallet i oplandet til Torino. I dag er den næsten udelukkende anvendt i Valle di Susa og til DOC- vinen Pinerolese e Valsusa. Indgår lejlighedsvis i blandinger af frugtige vine på Barbera, Freisa, Becouet og Neretta Cuneese.
|
| B. |
|
| Bacchus |
Tysk hvidvinsdrue der er et resultat af en krydsning mellem Silvaner, Riesling og Müller-Thurgau. Giver eksotiske vine i Beeren- eller Trockenbeerenauslese udgaver. Dyrkes også i England.
|
| Baga |
En af de mest tanninholdige blå druer. Kan give vine der kan holde sig i 20 år eller mere. Opnår dog sjældent den store finesse.
Dyrkes primært i Dao området i Portugal, hvor den i flere områder har fortrængt Touriga Nacional. Blandingsvine af de to druer har givet gode resultater.
|
| Barbera |
Næstefter Sangiovese den mest udbredte blå drue i Italien. Bruges primært i Piemonte og Lombardiet. Lavt tanninindhold. Giver meget frugtige vine. Som variation findes en Barbera Sarda, der alene dyrkes på Sardinien. Har et lavere frugtsyreindhold end den piemontesiske Barbera. Som raritet findes også en hvid Barbera Bianca. Findes kun som enkelte gamle stokke i Piemonte. Giver neutral daglig vin med lavt indhold af alkohol.
|
| Barriques |
Fransk betegnelse for et træfad på 225 liter lavet af egestave. I dag ofte anvendt internationalt som betegnelse for mindre træfade af divergerende størrelser.
|
| Barsaglina nero |
Blå drue der vokser side om side med marmorbrudene i Massa Carrara i det nordlige Toscana. Lille udbredelse. Kan give en diskret vin med en god krop. Indgår i DOC-vinen Colli di Luni.
|
| Bastardo |
Portugisisk rødvinsdrue, der ofte bruges i blandinger fordi den kan bidrage med farve og substans. En af de tilladte druer i portvin.
|
| Bellone Bianco |
Gammel historisk drue fra Provincia di Roma. Giver delikate let bitre hvidvine. Bruges i dag kun lokalt i blandt andet Anzio og Nettuno.
|
| Bianchello |
Lokal grøn drue der dyrkes i Marche i det østlige Mellemitalien. Bruges til vinen Bianchello di Metauro. Let aromatisk til neutral.
|
| Bianchetta Trevigiana Bianco |
Grøn italiensk drue der giver syreholdige vine. Bruges som en del af DOC-vinene i området omkring Gardasøen - heriblandt Colli di Conegliano, Garda Orientale og Colli Asolani. Tidligere brugt til produktion af Vermuth.
|
| Bianco dAllessano Bianco |
Grøn drue fra den italienske hæl der ofte blandes med sorten La Verdeca. Blandingen er lokalt meget værdsat til fisk. Som en del af blandingen optræder druen med grønne toner. Vinificeres den alene får den en stråagtig farve. Det meste af produktionen bruges til fremstilling af Vermuth.
|
| Biancolella Bianco |
Grøn drue der giver vin med tæt aroma, tørhed og delikatesse. Indgår som fast bestanddel i DOC-vine som Campi Flegri, Capri, Ischia og Penisola Sorrentina. Foruden Napoli-området og Sardinien dyrkes den på Korsika omkring byen Bastia.
|
| Bical |
Grøn portugisisk drue med god syre der har stort lagringspotentiale. Bruges dog mest som blandingsdrue i mousserende vine. I Dao kaldes druen Borrada das Mosca - på dansk fluelort.
|
| Blanc de Morgex |
Grøn drue der modner i en kilometers højde på grænsen mellem Frankrig og Italien i den lille italienske region Valle dAosta. En tør vin med en god syre. Bruges til DOC-vinen: Valle dAosta Blanc de Morgex et de la Salle.
|
| Blauburgunder |
Det tyske navn for Pinot Noir.
|
| Blaufränkisch |
En mellemeuropæisk drue der i høj grad minder om druen bag Beaujolais - Gamay. Dyrkes fortrinsvis i Østrig, Tyskland, Slovakiet og Ungarn. Østrigske vinproducenter eksperimenter i høj med druen gennem fadlagring og opnår gode resultater. I Italien er druen kendt som Franconia Nera, hvor den dyrkes i Lombardiet og Friulien. Vinificeres rent i DOC-vine som Friuli Isonzo, Franconia og Friulia Latisana Franconia. Kendes i Østrig også som Limberger, mens bulgarerne kalder den for Gamé, ungarerne for Kékfrankos og tjekkerne og slovakerne for Frankovka.
|
| Bobal |
Blå drue der indgår i DO-Utiel-Requena i Spanien. Holder god syre og anvendes ofte til bulkvine i det sydøstlige Spanien. Bobal Bianco - kaldet Tortosi - bruges stadig i kystområderne ved Valencia.
|
| Bombino Bianco |
En af de vigtigste grønne druer i Puglien. Giver ofte meget neutrale vine og bruges ofte i blandinger. Har i Puglien tilnavnet Bon Vino - god vin på grund af dens evne til at give høje udbytter. Udtrykket Bombino ( Bambino ) skyldes at områdets bønder mente, at druerne lignede små børn. Der findes tillige en blå udgave af Bombino (Nero). Den bruges i blandinger med Uva di Troia, Malvasia Nero og Montepulciano.
|
| Bonarda |
En blå italiensk druesort, der især bruges i Piemonte, hvor den imidlertid som regel er en forklædt Croatina, der også er druen bag de typiske Bonarda-vine. Den eneste rigtige Bonarda Piemonte er en meget aromatisk drue med små klaser der i dag næsten udelukkende bruges i blandinger med Barbera. Bonarda er også navnet på en af de mest anvendte druer i Argentina, hvor den er mere udbredt end Malbec. Der er forsat sat spørgsmålstegn ved, om den argentinske Bonarda stammer fra Italien eller har slægtskab tilfælles med den californiske drue - Charbono.
|
| Borba |
Højtydende grøn drue fra Extremadura i Spanien.
|
| Bosco Bianco |
Grøn drue fra området omkring Genova i Italien. Bruges udelukkende i blandinger med Vermentino, Albarola og Bianchetta.
|
| Botrytis |
En fællesbetegnelse for klaseråd og den svamp, som forårsager sygdommen. Botrytis findes i to udgaver. Som gråskimmel, hvor den kan være endog meget ødelæggende for en vinhøst, og som ædel råddenskab, hvor den kan give meget koncentrerede og komplekse dessertvine.
|
| Botte |
Italiensk betegnelse for store træfade, der kan rumme op til mange tusinde liter vin. I flertal: botti. Fadene anvendes primært som en beholder, hvor vinen kan ilte en lille smule. Et botte bidrager kun meget begrænset med træsmag til vinen. De store træfade anvendes ofte i mange år, inden de kasseres.
|
| Bouquet |
Betegnelse for det spektrum af lugte der dannes i en vin efter en vis tids lagring. Er der tale om en ung vin kaldes man dens lugtspektrum for aroma. Der er ingen vedtagest grænse for hvornår man taler om bouquet i stedet for aroma. Men et krav er, at der skal have udviklet sig mere komplekse dufttoner - som eksempelvis animalske toner.
|
| Bourboulenc |
En ældgammel grøn druesort der formentlig stammer fra Grækenland. En druesort med stort potentiale der anvendes i blandinger. Som dominerende sort alene i de særlige La Clape hvidvine fra Languedoc.
|
| Bovale Grande Nero |
Blå drue der giver et rustikt bid, intens aroma, urtepræg og gode tanniner. Dyrkes på Sardinien og i den italienske Lazioprovins. Er formentlig oprindeligt importeret fra Spanien - har også tilnavnet Bovale di Spagna. Bruges i DOC-vinen Campidano di Terralba.
|
| Brachetto |
En gammel druesort der giver et lavt udbytte men markante vine. Mest kendt er Brachetto d'Acqui, der er en boblende dessertvin med smag af jordbær. En rød druesort der mest dyrkes i Piemonte i Italien omkring byerne Asti, Roero og Alessandria.
|
| Braquet |
I Provence anvendes denne let røde drue til rødvine og rosévine fra Bellet appallationen. Giver ofte markante vine.
|
| Brunello |
Det lokale navn for den afart af Sangiovese som bruges til fremstilling af Brunello di Montalcino og Rosso di Montalcino.
|
| Burger |
Grøn californisk drue, der producerer forholdsvis gode men neutrale vine. Beskeden udbredelse. Formentlig identisk men den næsten uddøde Monbadon-drue fra Languedoc.
|
| C. |
|
| Cabernet Franc |
Den tredje blå drue i Bordeaux, hvor den indgår i mange blandinger med Merlot og Carbernet Sauvignon. Indeholder mindre garvesyre end Carbernet Sauvignon. I Norditalien kaldes druen ofte Bordo.
|
| Cabernet Sauvignon |
En kraftig drue med et højt indhold af garvesyre. Har de seneste årtier opnået international status ligesom Chardonnay. Dyrkes nu overalt i verden - selv i det traditionsrige Toscana. Basis for Medocvinene. Giver en aroma af solbær og har et højt indhold af fenoler, der gør den egnet til lang tids lagring.
|
| Caddiu Nero |
En meget mørkeblå drue man idag kun finder i Bassa Valle del Tirso nær Cagliari på Sardinien. Blandt de autoctone italienske druer - druer der kun findes i små afgrænsede lokaliteter. Bruges i dag kun i lokale blandinger med Bovale de Spagna, Nieddera og Monica.
|
| Cagnulari Nero |
En sardinsk drue med spanske rødder. Forskere mener at den har mange træk til fælles med Monastrel/Mouvedre. Meget aromatisk, tanninholdig med bitre træk. God til lagring. Anvendes kun i blandinger til kraftige rødvine med følgeskab af Cannonau og Pascale di Cagliari.
|
| Calabrese |
Synonym med Nero dAvola. Se denne.
|
| Canaiolo |
Canaiolo Nero er en traditionsrig makker til Sangiovese i de fleste røde Chianti-vine. Blødgører den barske struktur i sangiovesedruen. Bruges også som blandingsdrue rødvine som Vino Noblie di Montepulciano, Tordgiano, Carmignano, Colli dellEtruria Centrale, Montecarlo og San Giminiano. Kun ca. 4000 ha. med denne drue i hele Italien. Vinificeres den alene giver den meget korpøse vine som imidlertid har en tendens til at blive bitre med alderen. Findes også som Canaiolo Bianco. En grøn drue der har lille udbredelse, give robuste vine og som regel kun optræder i blandinger med Malvasia og Trebbiano
|
| Canina Nera |
En frugtig italiensk rød drue der bruges til vine, som skal nydes unge. Anvendes i det nordlige Mellemitalien.
|
| Cannonau Nero |
Se Grenache. Ordet Cannonau optræder første gang på skrift i omtalen af en vin der i 1612 bliver sendt fra Sardinien til kongen Filippo I.
|
| Carica lAsino Bianco |
Stejle skråninger på voksestedet er ifølge historen baggrunden for at kalde denne drue Carica lAsino - æslets byrde. Vokser i Piemontes bjergegne, hvor det ikke var muligt at bruge vogne til høstarbejde. Druerne blev transporteret ned i kurve båret af æsler. Bruges i dea kun i blandinger med Cortese, Timorasso, Barbera Bianca og undtagelsesvis med Moscato Bianco.
|
| Caricagiola |
Rød lokal drue fra Sardinien. Bruges kun i blandinger. Tannninholdig. Minder lidt om Mouvedre.
|
| Carignan |
En blå drue der i årtier har været kendetegnet som bidragsyder til den europæiske vinsø. De seneste år har producenter i både Sardinien, Sydfrankrig og Spanien vist, at der kan skabes endog meget flotte vine på Carignan. I Italien kaldes druen Carognano og Uva di Spagna. I Spanien ofte Carinena eller Manzuela.
|
| Carmenère |
En gammel fransk rødvinsdrue, der i dag mest forbindes med Chile. I mange år blev den betragtet som synonym med Merlot.
|
| Carnelian |
En blå krydsningssort lavet i Califorien i 1972 på basis af en Grenache og en tidligere krydsning fra 1930erne mellem Carignan og Cabernet Sauvignon. Vokser kun på knap 500 ha. i Californien og Texas, da den har vist sig omstændelig at høste. Bruges mest i blandinger
|
| Carricante |
En af de få grønne druer der vokser med alderen. Efter et par års lagring åbner der sig mange blomsteragtige toner i vinen. Var oprindeligt udbredt på hele Sicilien, men dyrkes i dag kun i Catania provinsen og mest på Etnas skråninger. Vinificeres både ren form og i blandinger med Catarratto, Inzolia og Minella.
|
| Cassis |
Fransk ord for solbær. Også almindelig betegnelse for en drink der består af tør hvidvin og solbærlikør - også kaldet Kir. Blandes solbærlikøren i rødvin er det franske navn Kardinal. Cassis er også navnet på en lille fransk appellation i Provence.
|
| Castelao |
Portugisisk blå drue kendt under navnet Periquita.
|
| Castiglione Nero |
Lokal blå drue der udelukkende bruges i blandinger til daglig vin i den italienske tå - Calabria.
|
| Catanese Nero |
Giver harmoniske røde vine der skal drikkes unge. Diskret udbredelse over det meste af Sicilien med hovedvægt i provinserne Palerma, Trapani og Agrigento.
|
| Catarratto |
En af de mest udbredte grønne druer i Italien, hvor den i dag fortrinsvis anvendes destilleret eller som most. Indgår i Marsala og en række andre sicilianske DOC-vine som Alcamo, Etna, Sambuca di Sicilia og Sciacca. Findes i to udgaver - Comune og Lucido. Begge har et sukkerpotentiale der kan give vine på 17-18 procent alkohol. Høstes ofte for tidligt for at give sprøde og meget aromatiske vine.
|
| Catawba |
Lyserød drue der dyrkes i staten New York i USA. En krydsning mellem de gamle vilde sorter Vinifera og Labrusca. Bruges til vine med lyserøde nuancer og lette rødvine.
|
| Cava |
Mousserende vin, lavet efter champagne-metoden. Stammer fra den nordøst spanske vinregion Catalonien. Cava betyder på katalansk kælder.
|
| Cesanese |
En blå druesort, der de seneste år har fået en renæssance i Lazio-provinsen. Giver frugtige og korpøse vine, hvis udbyttet holdes rimeligt lavt. Dyrkes på få hektarer.
|
| Chambourcin |
En fransk blå hybridform lavet i 1960erne. I sit hjemland bruges den fortrinsvis i Muscadet-området, hvor den er en af de mest dyrkede druesorter. Har vist gode resultater i Vietnam.
|
| Chaptalisering |
Tilsætning af sukker før eller under gæringen med det formål at hæve alkoholprocenten. Mest udbredt i den kølige del af verden - Frankrig, Tyskland, Østrig.
|
| Chardonnay |
Uden diskussion den mest kendte grønne drue i vinverdenen.
En drue der kan modne og leve selv under forholdsvis kolde og varme forhold. En drue der ikke stiller store krav til næring og klima, men som i høj grad donerer sin frugt i forhold til de betingelser man byder den. Den har sit udgangspunkt i det franske Bourgogne. For hvidvindrikkere er Chardonnay ofte den første drue de stifter bekendtskab med.
|
| Charmat |
En måde at producere mousserende vin på, hvor andengæringen foregår på tryktank og ikke på flaske som ved den traditionelle metode. Med charmatmetoden varer andengæringen kun nogle uger.
|
| Chasselas |
Den vigtigste hvidvinsdrue i Schweiz, hvor den i høj grad giver udbytter der former sig efter områdets "terroir". I Valais i Schweiz kaldes druen Fendant. Kendes i Tyskland under navnet Gutedel, som primært vokser i området mellem Freiburg og Schweiz. I Østeuropa anvendes den mest som spisedrue. Druen betragtes som en af de ældste kendte druer i verden og kan spores 5000 år tilbage til Palæstinaområdet. Findes også i en rød variant.
|
| Chenin |
En meget alsidig hvid drue, der i Europa (Frankrig) bruges til søde hvide med et langt liv, mens den i Amerika anvendes til ordinær konsumvin. I Sydafrika laves der gode vine på druen. Chenin udgør i dag ca. 30 % af det Sydafrikanske vinareal.
|
| Ciliegiolo |
En Toscansk drue med kirsebær og duft. Meget lille udbredelse. I 1990 var der kun 5000 ha. med denne drue i hele Italien. Bruges kun i blandinger.
|
| Cinsault |
En mørk blå drue der er modstandsdygtig mod tørke. Meget udbredt i Sydfrankrig, hvor den blandes med Grenache og Syrah. Kræver lavt udbytte pr. ha. for at træde i karakter. I Frankrig er der 40.000 ha. med Cinsault. Identisk med den Syditalienske Ottavianello-drue.
|
| Clairette |
Ofte et fællesnavn for mange grønne sydfranske druer. Ægte Clariette Blanc er stadig ingrediens i mange sydfranske appellationer ex. Rhône, Languedoc og Provence.
|
| Clevner |
I alsace er Clevner druen ofte synonym med Pinot Blanc, mens den i Schweiz bruges som synonym for Pinot Noir. Andre steder er det Chardonnay druen der er forklædt som Clevner eller Klevner. Druen Klevener de Heiligenstein er i Alsace er en lokal tilpasset italiensk Traminer - importeret i 1700-tallet - der alene bruges i kommunen Heiligenstein. Beskeden udbredelse på 50-60 ha.
|
| Coda di Volpe Bianca |
Rævens hale. En grøn druesort der har fået sit navn fordi dens aflange klaseform minder om en rævs hale - Coda di Volpe. Giver en gylden vin med en aromatisk friskhed. Anvendes udelukkende i Campaniaprovinsen i det sydlige Italien,hvor den er en vigtig ingrediens i DOC-vine som Vesuvio (Lacryma Christi), Campi Flegrei, Sannio og Taburno. Må også iblandes DOCG-vinen Greco di Tufo.
|
| Colombana Nera |
Rød drue der anvendes til lokale blandinger i Toscana og eksempelvis DOC-vinen Colli di Luna. Ikke egnet til lagring.
|
| Colombard |
Grøn drue der er i fremgang i Sydafrika og Australien. God syre og ferskenagtig i smagen. Benyttes i Frankrig mest i blandinger.
Anvendtes tdl. mest som destillat til Cognac.
|
| Colorino Nero |
En drue der i Mellemitalien har spillet lidt den samme rolle som Petit Verdot i Bourdeaux. Druen giver masser af farve, sødme og tørstof til de blandinger den indgår i, og den er meget velegnet til lagring. Førhen brugtes den meget i Chainti-vinene, men den er trådt i baggrunden blandt andet fordi den kræver mere arbejde i marken end de fleste andre druesorter. Optræder i dag sporadisk i Toskana, Umbrien, Marche, Lazio og Ligurien. Indgår i DOC-vinene Colli Luchesi og Montecarlo.
|
| Concord |
Amerikansk drue, der bruges til saft og sherryagtige dessertvine i det østlige USA. Sorten tilhører den amerikanske Vitis Labrusca, der ofte kan give en lugt af våd rævehale og brændt hår.
|
| Cornalin Rosso |
En gammel blå burgundisk drue importeret i 1750 til Valle dAosta i det nordvestlige Italien af Baron du Champorcher. En medium tanninholdig drue med god balance, meget smag og velegnet til lagring. Indgår i DOC vinen Valle dAosta.
|
| Cornarea Nera |
Et forsøg på at blande de gode sider af Nebbiolo med de gode sider fra Barbera. Krydsningen er lavet af professor Giovanni Dalmasso i 1936. Lille udbredelse. Hedder også Incrocio Dalmasso IV/28 eller 4/28.
|
| Cortese |
En af de grønne druesorter i Piemonte. Bruges til DOCG vinen Gavi men indgår også i blandinger i Veneto og Lombardiet. I slutningen af 80erne var der kun 300 hektarer med Cortese. Giver robuste vine.
|
| Corvina |
Den vigtigste blå drue til fremstilling af Valpolicella og Amarone. Dyrkes fortrinsvis i Veneto i Norditalien. Blandes som regel med Molinara og Rondinella. Corvina er karakteriseret ved en særlig mandelaroma. Under tørre konditioner kan der udvikle sig en aroma af karamel og blomme. Druen Corvinone Nero betragtes som en undervariant af Corvina. Corvinone giver mere frugtsyre, aroma men mindre krop til vinen. Nanvet på de to druer menes at være en analogi mellem druernes intense mørke farve og fjerbeklædningen på en ravn - il Corvo.
|
| Counoise |
En blå drue der kan bidrage med peber og syre. Anvendes især i Chateauneuf du Pape, hvor indholdet af druen i blandinger sjældent overstiger 5 %.
|
| Cové Bianco |
En krydsning mellem Malvasia Trevisana og Harslevelu lavet i 1936 af Giovanni Dalmasso. Målet var at mindske kernestørrelsen i den ungarnsk druesort. Anvendes i dag sporadisk i Piemonte i Italien.
|
| Crémant |
Betegnelse for fransk mousserende vin der er dyrket udenfor Champagnedistriktet og hvor der er anvendt andengæring på flaske. Der findes i dag appellationer for Crémant i Saumur, Vouvray, Loire, Bourgogne, Bordeqaux, Alsace, Limoux og Die. Både høstudbytte pr. hektar og hvilke druesorter der må anvendes varierer mellem de enkelte appallationer. Det maksimale udbytte for en crémant er 100 liter vin pr. 150 kg. druer.
|
| Criolla |
Criolla er både med tilnavnet Chica og Grande en vigtig søjle i Argentinas produktion af billig hvid konsumvin. Begge varianter er blandt de først importerede druesorter fra Europa til Sydamerika. Formentlig kom de med som indtørrede kerner ombord på skibene med de første conquistadores. Criolla Chica kendes også som Pais i Chile, Mission i Californien og Negra Corriente i Peru.
|
| Croatina Nera |
En af de røde sværvægtere i Norditalien. Når den vinificeres alene giver den behagelige vine med intens farve, tørre uden for megen frugtsyre. Har et blødt men rustikt udtryk og blandes ofte med druesorter som Moradella, Spanna, Nebbiolo, Vespolina, Bonarda, Barbera og Uva Rara.
|
| D. |
|
| D.O |
Den spanske klassifikation "Denominación de Origen". DO-systemet er blevet kritiseret kraftigt for at vokse for hurtigt og tildele regioner uden vintradition en DO-klassifikation. I 1991 blev der oprettet den en ny kategori - DOC der er reserveret særligt fine vine.
|
| Damaschino Bianco |
En oprindelse i Damaskus i Syrien kan være forklaringen på denne grønne drue, der efter at have været anvendt på Sicilien i århundreder i dag udelukkende dyrkes i øens vestligste provins Trapani. Er i dag erstattet af Catarratto som øens dominerende hvidvinsdrue på grund af dennes større modstandsdygtighed mod sygdomme.
|
| Degorgement |
Fransk udtryk for den proces, hvor man fjerner bundfaldet fra en mousserende vin, efter at denne har afsluttet sin andengæring på flaske.
|
| Dindarella Nera |
En blå drue der med sin tykke skal er meget velegnet til produktion af Recioti vinene i Valplicella i det nordlige Italien. Giver en tør delikat smag. Begrænset udbredelse. Indgår i DOC-vinene Garda Orentale, Valdadige og Valpolicella.
|
| Diolinoir noir |
Krydsning mellem Rouge de Diolly og Pinot Noir. Skabt i 1970 af André Jaquinet med det formål at lave en drue med et neutralt udtryk men som havde stort korpus, mange tanniner, farve og velegnet til lagring. Har beskeden udbredelse i grænseregionerne mellem Frankrig og Italien.
|
| DOC |
Denominazione Origine Controllata. En Italiensk klassefikation indført i 1967, som fastlagde geografiske grænser og produktionsmetoder for en række vine. Skulle bevare lokale og regionale vine samtidig med at den skulle øge kvaliteten. Er ofte blevet kritiseret for at stille for bureaukratiske krav til producenter samtidig med at den praktiske kontrol er for dårlig. Systemet er blevet opstrammet i 90'erne. Der er i dag flere end 700 DOC-vine i Italien, men mange af dem produceres kun i meget begrænset antal. 20 af DOC vinene står for halvdelen af den samlede DOC-produktion. Kun 13.5 procent af al Italiensk vin er DOC eller DOCG.
|
| DOC |
Denominacao de Origem Controlada. Portugal var et af de første lande i verden,der udstak geografisk afgrænsning for dyrkningen af vine. Det portugisiske DOC system er inspireret af den franske AC. Erstattede i 1968 Regiao Demaracada (RD), der omfattede ni regioner. RD kan stadig ses på nyere portugisiske vinetiketter. Det regionale oprindelseskrav i DOC er meget restriktivt, og det betyder, at blandingsvine som Garrafeira, der består af traditionelle blandinger af vin fra forskellige regioner, ikke kan få DOC status.
|
| DOCG |
En overbygning til den italienske DOC. Nyder i almindelighed høj respekt og har været i stand til at garantere et rimeligt højt niveau. Stiller skrappere krav til producenterne end DOC-reglerne. Blandt andet er der generelt langt højere krav til udbytte pr. hektar. Kun omkring en snes vine har DOCG status i Italien.
|
| Dolcetto |
En blå druesort fra Piemonte, der giver bløde, runde, frugtige og duftende vine. Giver vine der modner hurtigt og som kan sælges få uger efter gæringen er afsluttet. Navnet - den lille søde - skyldes et forholdsvist højt indhold af sukker i druens skind. Giver ofte en smag der er en blanding af let sødme, lakrids og bitre mandler. Formentlig identisk med den franske Douce Noire i Savoie og Charbono i Californien.
|
| Domina |
Tysk drue der er en krydsning mellem Portugiser og Pinot Noir. Dyrkes i Franken og giver farveintensive og kropstunge vine med en duft af røg og brombær. Anvendes kun på 350 hektarer.
|
| Don Muscat |
Blå drue af russisk oprindelse der kan tåle hårdt klima og som modner tidligt. Bruges i dag eksperimentielt i blandt andet Danmark, hvor den med sin lette muscatsmag anvendes til hvidvine og rosévine.
|
| Dornfelder |
Blåt afkom af en krydsning i 1955 mellem Helfensteiner og Heroldrebe. I dag er den en af de dominerende druer i tysk rødvinsproduktion, hvor den enten anvendes til frugtige vine, der skal drikkes unge eller i fadlagrede udgaver med stor tyngde. Kendes på sin dybe mørke farve. Udgør i dag knap 10 procent af den tyske vinareal og overgåes i mængde kun af Spätburgunder. Er druen bag nogle af de bedste engelske rødvine.
|
| Dosage |
Navnet for den efterfyldning der sker med en mousserende vin, der er fremstillet efter champagnemetoden. Dosagen består som regel af en blanding af vin og sukkersirup, og den bestemmer indholdet af restsukker i den færdige vin. Tørhedsgraderne hedder - med de tørreste nævnt først: Ekstra Brut, Brut, Extra Dry, Sec, Demi-sec og Rich eller Doux. En Rich må normalt tilsættes ti gange så meget restsukker som en Ekstra Brut. Enkelte mousserende vine lavet efter den klassiske metode fremstilles uden dosage.
|
| Dunkelfelder |
Blå druesort der har en begrænset udbredelse i Pfalz og Baden i Tyskland. Bruges i blandinger hvor den bidrager med sin meget mørke farve. Med sin kropstunge karakter er den velegnet til grillretter og retter med vildt. Dyrkes kun på 380 hektarer.
|
| Durasa Nera |
Blå piemontesisk drue der i struktur og smag minder om Dolcetto og Bonarda. Bruges kun i blandinger. Lavt syreindhold.
|
| Durasa Nera |
En meget gamle druesort, der spåes en ny renæssance i Gaillac-området i det sydlige Frankrig. Giver dybe rødvine med stor krop som giver plads til gode terroir-udtryk.
|
| Durella Bianca |
Grøn drue der primært dyrkes i de italienske regioner: Toscana, Veneto og Lombardiet. Giver gyldne vine med god syre. Gemmepotentiale. Indgår i DOC-vinene Lessini-Durello (med min. 85%), Breganze Bianco, Gambellara, Garda Orientale, Lugana og Valdadige.
|
| Durif |
Blå drue der blev fremavlet i Sydfrankrig i 1880'erne. Har i årevis været forvekslet med Petit Syrah. Dyrkes under sit eget navn i Australien, hvor den giver tørre og meget kompakte vine, der kræver mange år på bagen for at folde sig ud.
|
| E. |
|
| Elbling |
En af de ældste europæiske druer. Dyrkes nu næsten udelukkende i Mosel - Saar - Ruwer området i Tyskland. Giver sprøde vine med god syre. En raritet der kan være svær at opdrive da efterspørgslen overstiger udbudet. Findes også i en sjældnere rød udgave, der primært anvendes til laksefarvede lette rødvine.
|
| Erbaluce |
Piemontesisk grøn drue med en gennemtrængende syre. Velegnet til dessertvine fremstillet på tørrede druer.
|
| Ervi Nero |
Krydsning mellem barbera og Croatina lavet i 1970 på det katolske universitet i Piecenza. Har et højt indhold af glycerin og bruges i blandinger med barbera, hvor den bidrager med sukker og farve.
|
| Escana Cao |
Grøn drue der på dansk hedder - hundekvæler. Bruges i Portugal til blandt andet den historiske vin Bucelas. Giver tørre syreholdige vine.
|
| F. |
|
| Falanghina |
En klassisk græsk drue der i dag udelukkende anvendes i Campania i Italien. Laver vine med tropisk frugt i næsen og en tør syre. Har de seneste år haft en nyrenæssance internt i Italien.
|
| Favorita |
En grøn drue fra Piemonte, der har et behageligt bid af citrus og et højt syreindhold. Står i dag blot bag knap 1.000.000 flasker om året, men har vist sig mere gemmeegnet end vine på eksempelvis Arneis. Minder i høj grad om Vermentino fra Ligurien.
|
| Favorita Bianca |
En piemontesisk drue med et godt syreindhold. Sammenlignes ofte med Vermentino. Den årlige produktion er på under en million flasker, og den bruges i dag fortrinsvis i blandinger med Arneis og Chardonnay.
|
| Fer. |
Jerndruen, der har sit navn Fer - jern - fra vinstokkens hårde ved vokser i dag spredt i det sydfranske fra Madiran til Gaillac, Bergerac, Aveyron og Cabardés. Druen giver en vin med dyb farve, koncentration og interessant duft. Har mistet terræn de seneste år.
|
| Fernao Pires |
Den mest udbredte druesort i Portugal. Vinificeres næsten aldrig rent, men bruges som regel kun i blandinger. Er helt dominerende som grøn drue i Ribatejo og Bairrada. Sidstnævnte sted går den ofte under navnet Maria Gomez.
|
| Fertilia Nera |
En italiensk krydsning mellem Merlog og Raboso Veronese. Giver en mere kompleks vin end Merlot og bedre egenskaber til lagring. Ambefales som erstatning for Raboso og gerne i bladinger med klassiske Bourdeaux druer. Dyrkes udelukkend ei enkelte kommune i nærheden af Venezia.
|
| Feteasca |
Grøn drue der i Østeuropa bruges til muscatagtige vine.
Udbredt i Rumænien og Moldavien, hvor den blandt andet anvendes som aromatisk bidragsyder til vinen Cotnari. Druen er den mest udbredte grønne drue i Rumænien. Findes i to varianter: Feteasca Alba og Feteasca Regala, hvor sidstnævnte er en krydning mellem Alba og druen Grasa. Feteasca findes også som blå drue - Feteasca Neagra - som kan give potente rødvine.
|
| Fiano Bianco |
En grøn drue der kan skabe vine, der smager af pærer og hasselnødder. En gammel græsk drue der i århundreder har været dyrket i Campania, hvor Napoli er hovedstaden. Har gode egenskaber til lagring og opnår med årene en duft af petroleum. Bruges blandt andet til DOCG-vinen Fiano di Avellino men også i en række blandingsvine sammen med Coda di Volpe, Greco og Trebbiano som det er tilfældet i DOC Cilento.
|
| Flora |
En amerikansk krydsning mellem Gewürztraminer og Semillon. Meget begrænset udbredelse. En meget aromatisk drue.
|
| Foglia Tonda Nera |
Toscansk drue der næsten er gået i glemmbogen. Giver robuste vine med en intens duft af violer, tørrede blommer og skovbær. Korpøs og arrundet i smagen. Blandes i dag med Sangiovese i enkelte zoner omkring Siena.
|
| Forestera Bianca |
Engang en af de meste dominerende grønne druer på den campanske ø Ischia, som er nabo til Capri. I dag er udbredelsen minimal men den indgår stadig i DOC Ischia. Giver gylden vin, tør, med god balance og harmoni.
|
| Forsellina Nera |
En af de mange druesorter der må bruges til fremstillingen af valpolicella og dermed også til Amarone. Deler lidt karakter med Molinara, som den ofte blandes med. Optræder aldrig rent.
|
| Fortana Nera |
Med tilnavnet Uva dOro for at minde om, at den oprindeligt blev importeret til Italien fra Bourgogne - Côte dOr. Meget tanninholdig og syreholdig drue, der bruges som en mindre bidrag i lettere prestigeagtige vine i Lombardiet og emilia Romagna. Vinificeret alene giver den ofte tarvelige og disharmoniske vine.
|
| Francavidda Bianca |
Giver alkohollette hvide vine med god balance. Dyrkes i Puglien men er kraftigt på retur på grund af sin dårlige modstandsdygtighed mod en række sygdomme.
|
| Frappato Nera |
Siciliansk drue der af nogle spåes en stor fremtid. Giver tørre vine med kirsebærpræg, medium tannin og en stor krop. Egner sig til medium lagring. Indgår i DOC-vine som Cerasuolo di Vittori og Eloro.
|
| Freisa |
Rød druesort fra Piemonte der bruges til produktion af to DOC-vine og til den regionale Freisa del Piemonte. Den normale vintype er en let perlende vin i både en let og sød udgave. De seneste år har en helt tør og stille type vin vundet indpas hos producenterne. Den lagres på tank, store træfade (botte) eller små egefade (barriques eller tonneaux).
|
| Frîncusa |
Grøn rumænsk og moldavisk drue der giver en god markant syre. Indgår i vinen Cotnari.
|
| Fumin Nero |
En lokal blå drue fra Valle dAosta i det nordvestitalienske alpeområde. GIver dybt farvede vine med let urtepræg og god syrebalance. Gemmes ofte i mere end to år for at blødgøre farve og ruhed. Vinificeres i dag ofte rent men indgår også i DOC-vinen Valle dAosta Fumin.
|
| Furmint |
Druen der er hovedingrediensen i den berømte ungarnske vin - Tokaji. Sorten er yderst modtagelig for ædel råddenskab, men mosten har også et højt syreindhold, der giver den et godt gemmepotentiale. Dyrkes også i Slovenien under navnet Sipon og i Kroatien under navnet Posip. Har desuden fællestræk med Grasa fra Rumænien og Rousette fra Savioe.
|
| G. |
|
| Gaglioppo |
Lokal blå syditaliensk drue med et højt sukkerindhold, der primært dyrkes i Calabrien, hvor den giver robuste vine. Indgår i DOC-vine som Bivongi, Ciró, Pollino og Verbicaro. Har mange genetiske fællestræk med den sicilianske drue Frappato.
|
| Gamay |
Druen bag al rød Beaujolais. En drue med en forfriskende lethed og en stor frugtsmag. Indeholdet af garvesyre er lavt. I 1990 var der 33.600 ha. med Gamaydruer i Beaujolais. Druen forekommer kun få steder udenfor Frankrig - heriblandt Californien, Schweiz og Italien. SIdstnævnte sted indgår den endog i DOC-vine fra eksempelvis Trasimeno-søen i Umbrien.
|
| Garganega |
Grøn drue fra Veneto. Vigtigste ingrediens i Soave vinene. Ved lavt udbytte kan den producere fine vine med det strejf af citrus og mandler, som har givet DOC Soave sit ry. Er den femtemest dyrkede drue i Italien. Indgår også i DOC-vine som Gambellara og recioto vinen Colli euganei Recioto, hvor druerne bruges tørrede.
|
| Garvesyre |
Også kaldet tanniner. En gruppe kemiske stoffer der kan give både en snerpende fornemmelse og en bitter smag, hvis ikke de kontrolleres under vinifikationen. En vin får sin garvesyre fra druernes skaller og fra egefade - hvis den lagres på træ. Garvesyren er nødvendig, hvis vinen skal have gemmepotentiale, da syren konserverer vinen - akkurat som vi kender det fra egetræ. Den bitre smag af garvesyre kender vi fra stærk the. Da garvesyren trækkes ud af skallerne er der stor forskel på indholdet af garvesyre i hvidvin og rødvin - generelt er forholdet 1:60. Meget garvesyreholdige druer er Cabernet Sauvignon, Syrah, Tannat, Nebbiolo, Aglianico, Negroamaro og Piedirosso
|
| Gewürztraminer |
Lyserød drue der giver meget aromatiske hvidvine med duft af blommer og roser. Dyrkes internationalt men er især forbundet med Alsace.
|
| Ghirghentina |
Maltesisk grøn drue der minder meget om den sicilianske drue - Inzolia.
|
| Giró Nero |
Sardinsk blå drue der giver meget alkoholrige vine. Har et sukkerpotentiale der rækker helt op til 18-19 %. Giver behagelige, bløde og harmoniske vine som forbedres ved lagring. Anvendes fortrinsvis til dessertvine på grund af sit lave indhold af tannin. Bruges til DOC-vinen Giró di Cagliari. Kaldes også Nieddu Alzu.
|
| Godello |
En af de bedre grønne druer i Spanien. Formentlig identisk med den portugisiske Verdelho. Var tæt på udslettelse i 1970'erne, men blev reddet af få entusiastiske producenter. En drue der er store forventninger til.
|
| Graciano |
En meget aromatisk blå drue, der fortrinsvis dyrkes i Rioja.
Giver vine med tydeligt præg af lakrids. Dyrkes under navnet Morrastrel i Sydfrankrig og Tinta Miúda i Portugal.
|
| Granoir Nero |
Krydsning af Gamay og Reichensteiner Bianco lavet i 1970 af André Jaquinet. Af samme krydsning er der også lavet druen Gamaret. Granoir og Gamaret går godt i spænd sammen ligesom det er tilfældet med Gamay. Giver lette frugtige vine - både røde og rosé. Dyrkes udelukkende i den lille bjergregion Valle dAosta i Italien.
|
| Grasa |
Moldavisk og rumænsk grøn drue der er det bankende hjerte i den historiske vin - Cotnari. Ordet betyder fed og druen giver krop og sukker til vinen. Dens evne til som moden drue at opbygge sukker er legendarisk - i gode somre kan sukkerindholdet overstige 500 gr. pr. liter saft.
|
| Grecanico Dorato Bianco |
Grøn drue der ofte blandes med andre grønne sicilianske druer som Grillo og Catarratti. Giver harmoniske og tørre vine. Bruges fortrinsvis i det vestlige Sicilien i Trapani og Marsala og indgår blandt andet i DOC-vinene Contea de Sclafani, Contessa Entellina, Menfi og Santa Margherita di Belice.
|
| Grechetto |
Formentlig den vigtigste og meste markante hvidvinsdrue i den mellemitalienske region Umbrien. Giver urteagtige vine med en god nøddesmag. Er druen bag hvidvinene fra Orvieto. Bruges også til Vin Santo produktion.
|
| Greco Bianco |
Mandler og ferskner er det første man som regel tænker på med den grønne Greco Bianco. I det mindste hvis vinen har været lagret eller er en Vendemmia Tardiva - sen høst. Dyrkes fortrinsvis i Campania i Avellino provinsen blandt andet omkring landsbyen Tufo. Er formentlig importeret til Italien af grækerne under kolonisereingen af Magna Grecia og er sandsynligvis identisk med Aminea Gemella, der blev dyrket på Vesuvios skråninger under romertiden. Giver meget små klaser og sammenlignes genetisk ofte med Riesling Italiano. Udover Campania anbefales den også i langs kysten i Toscana og Lazio. Der er i hele Italien under 1000 ha. med denne drue.
|
| Greco Bianco Bianco |
Gammel græsk drue der har mange fællestræk med Greco Bianco. Dyrkes fortrinsvis i Lazio og Calabria og Molise i Italien, hvor den indgår i DOC-vine som Vivongi, Ciró, Donnici, Greco di Bianco, Melissa og Verbicaro. Ved let lagring danner den ofte toner af appelsinblomster.
|
| Greco Nero |
Blå drue der kan give vine med højt alkoholindhold. Dyrkes fortrinsvis i Calabrien i Italien, hvor den ofte blandes med Gaglioppo til røde vine og med Greco Bianco Bianco til rosé vine. Indgår i DOC-vinene Donnici, Savuto, Pollino og Melissa.
|
| Grenache |
Verdens næstmest plantede druesort, der er rygraden i de fleste spanske rødvine - her kommer den fra under navnet Garnacha - og Cotes du Rhônevine. Identisk med Sardiniens cannonau. Ved lavt udbytte giver den stor sød frugtsmag men blandes som regel med druer med mere garvesyre og farve.
|
| Grenache Blanc |
En af de mest udbredte druer i Frankrig. Giver fede, bløde hvidvine med frugtsmag. Kendes i Spanien som Garnacha Blanc.
|
| Grignolino |
En blå druesort fra Piemonte der er i hastig tilbagegang. Giver aromatiske røde vine med stort syreindhold, der skal drikkes unge. I 1990 var der 1350 hektarer i Italien. Bruges i Californien til meget smagfulde rosévine.
|
| Grillo |
Grøn drue der bruges til Marsala produktion. Flere producenter har de seneste år startet en egentlig hvidvinsproduktion på druen.
Giver robust vin med struktur.
|
| Groppello Nero |
Gardasøens blå drue, der har været dyrket af de norditalienske vinbønder i århundreder. Findes i udgaven Groppello di Mocasina og Gropello Gentile. De giver begge tørre, runde vine med god tanninbalance, men Mocasina giver mindre positiv farve hvad der skal tages hensyn til ved blandinger. Begge typer bruges i DOC-vinen Riviera del garda Bresciano, mens Gentile tillige indgår i vinene Garda Classico Rosso, Garda Classico Gropello og Breganze Rosso.
|
| Gros Manseng |
Fransk hvidvinsdrue, der hovedsagelig dyrkes i den sydvestlige del af landet. Ved omhyggeligt behandling i vineriet kan den give blomsteragtige vine med krydret smag. Anvendes også til søde vine.
|
| Grossvernatsch |
Se Schiava Grossa.
|
| Grüner Veltliner |
En drue der har erobret mange hvidvindrikkeres hjerter. Dens hjemsted er Østrig, hvor stadig flere producenter viser druens store potentiale. Dens særlige kendetegn er smagen af hvid peber og selleri.
|
| Guarnaccia Bianca |
Grøn drue der giver forholdsvist neutrale vine og dyrkes i Calabria og på Sicilien i Italien. Indgår i DOC-vinen Verbicaro.
|
| Gutedel |
Se Chasselas.
|
| H. |
|
| Hárslevelü |
Grøn drue der indgår i produktionen af Tokaji-vinene i det østlige Ungarn. Vinificeret også som tør vin både som varietal og i blandinger med fortrinsvis Furmint.
|
| Helfensteiner |
Blå drue med beskeden udbredelse i Tyskland. Modner tidligt. Resultat af en krydsning mellem Trollinger og Frühburgunder. Er selv en del af ophavet til krydsningen Dornfelder.
|
| Heroldrebe |
Tysk krydsning af de blå druer: Portugieser og Limberger. Bruges fortrinsvis til rosévin i Pfalz-området.
|
| Humagne |
Lokal schweizisk drue, der i sin grønne version giver neutrale vine og i sin blå udgave kraftige tanninholdige vine. Anvendes udelukkende i Valais.
|
| Huxelrebe |
Tysk grøn drue der er velegnet til søde vine. Kræver at udbyttet holdes nede, da den er i stand til at producere endog mange druer. Giver i Pfalz og Rheinhessen velafbalancerede beerenauslese i gode år. En del af det engelske druemateriale. Oprindelig en krydsning mellem druerne Chasselas og Courtillier Musqué.
|
| I. |
|
| IGT |
En ny kategori indført i 1992 der betyder Indicazione Geografica Tipica, og som et tiltænkt de bedre vino da tavola. Siden årtusindeskiftet har et stigende antal producenter taget IGT-klassefikationen til sig. I modsætning til vinene klassificeret som Vino da Tavola er IGT-vinene forsynet med oplysninger om høstår og geografisk oprindelse. Ofte er druesorten også angivet.
|
| Impigno Bianco |
Grøn drue der som regel blandes med druerne Verdesca, Bianco dAlessano og Francavidda. Alle bidragsydere til hvid bordvin i Puglien - den italienske hæl. Indgår i DOC-vinen Ostuni.
|
| Invernenga Bianca |
En historisk drue, der i dag kun dyrkes til vinfremstilling et eneste sted - på marken Pustela i centrum af byen Brescia i Italien. Af druerne laves der IGT-vinen "Ronchi di Brescia", der produceres i et meget lille antal hvert år. Vinen er harmonisk med en delikat parfume og blide smagstoner af mandel. Navnet har den fået, fordi den førhen var kendt som druen, det var godt at gemme til vinteren. Vinter hedder inverno på italiensk.
|
| Inzolia |
Siciliansk grøn drue, der giver aromatiske vine. Anvendes især i den vestlige del af øen. Har let nøddepræg.
|
| IPR |
Indicacao de Proveniencia Regulamentada. Portugisisk klassifikation der kan sidestilles med den franske VDQS. Teoretisk omfatter den alle regioner, der venter på DOC status.
|
| Isabella |
Den mest udbredte drue i Brasiliansk vinproduktion. En krydsning frembragt i South Carolina i begyndelsen af 1800-tallet. Bruges så forskellige steder som Japan, USA, Ukraine og Portugal. Giver udpræget foxy smag, da den nedstammer fra den amerikanske Vitis Labrusca.
|
| J. |
|
| Jacquère |
Grøn drue der dyrkes i de franske alpeområder. Giver neutrale let parfumerede vine.
|
| Jaen |
Portugisisk drue der giver alkoholrige og syrefattige vine. Bruges kun i blandinger med andre blå druer.
|
| Juhfark |
Grøn ungarnsk drue der er stærkt på retur på grund af sin følsomhed overfor frost og meldug. Kan producere vine der kræver lang tids lagring.
|
| K. |
|
| Kadarka |
Blå drue der var med til at gøre den ungarnske vin Tyreblod internationalt kendt. I dag på tilbagetog på grund af sine krav til varme vækststeder for at modne tilstrækkeligt. Dyrkes med gode resultater i Bulgarien under navnet Gamza.
|
| Kékfrankos |
Det ungarnske navn for Blaufränkisch.
|
| Kerner Bianco |
En krydsning mellem Schiava grossa og Riesling lavet i 1969 af A. Herold i Stuttgart. Har de seneste år haft en stigende udbredelse i Tyskland, hvor dne i udbredelse har overhalet Sylvaner fordi den vokser og modner meget stabilt. I smag ligger den meget tæt på Riesling og den kan bruges til varietale vine der kan gemmes takket være det høje syreindhold. I Trento og Bolzano i Italien har den også haft stigende udbredelse siden begyndelsen af 1990erne.
|
| L. |
|
| Lacryma Nero |
Gammel italiensk drue der førhen havde en stor udbredelse i mellemitalien. I dag dyrkes den sparsomt i Campania og i Marche. Førstnævnte sted på vulkanen Vesuvs skråninger - indgår i vinen Lacryma Christi i både hvid, rosé og rød. I Marche indgår den i DOC vinen Lacrima di Morro dAlba hvor den blandes med Montepulciano. Frugtig vin med god tanninbalance.
|
| Lagrein |
Drue der skaber tørre og korpøse rødvine i Trento og Bolzano-provinserne. Har været dyrket i området siden 1600-tallet. Vinificeres i en rosé-udgave (Kretzer) og en mørk udgave (Scuro eller Dunkel). Sidstnævnte blandes ofte med enten Sciava eller Cabernet Sauvignon.
|
| Lambrusco |
Blå drue der hovedsagelig bruges til vinen af samme navn. En brusende frugtig rød vin, der skal drikkes ung. Lambrusco dyrkes fortrinsvis i Norditalien men tillige i Argentina.
|
| Livornese Bianca |
Lokal italienske grøn drue der alene dyrkes omkring byen Massa Carrara i det nordvestlige Toscana. Bruges normalt kun i blandinger med andre grønne druer.
|
| Lumassina Bianca |
Lokal grøn italiensk drue der alene dyrkes i Ligurien og fortrinsvis i Savona provinsen. Blandes normalt med andre lokale grønne druer - heriblandt især Bosco. Har på det seneste givet gode resultater som mousserende vin.
|
| M. |
|
| Maceratino Bianca |
En af de gamle græske druer indført til Italien for mere end 2000 år siden. Dyrkes i dag udelukkende i Marche. Kaldes også Greco delle Marche og Verdicchio Marino.
|
| Maderisering |
Er ofte synonymt med oxydering men indebærer tillige, at vinen har været udsat for varme.
|
| Magliocco Canino Nero |
Gammel italiensk drue der fortrinsvis bruges i Calabrien og delvist på Sicilien. Optræder næsten aldrig alene men som blandingsdrue i klassiske røde vine. Giver krop og robusthed og er en vigtig faktor for vinenes evne til at lagre.
|
| Maiolica nero |
Italiensk rød drue der bruges i blandingsvine i Marche og Abruzzo. Lav i tanninindhold men giver god farve og bruges til vine der skal drikkes unge.
|
| Malbec |
I dag betragtes denne gamle franske røde drue som den argentinske nationaldrue. En drue uden store mængder tannin og frugtsyre men med et urteagtig, krydret lidt pebret tone. Rig på tørstof. Var for 100 år siden stadig meget udbredt i det nordlige Bordeaux. I dag dyrkes den på fransk jord primært i Cahors under navnet Auxerrais. Sporadisk dyrket i Italien. Drue med mange synonymer - eksempelvis Costa Rossa, Balouzat, Cahors, Côt, Cot Rouge, Grifforin, Jacobin, Monrame, Noir Doux, Noir de Pressac, Pied de Perdrix, Pied Rouge, Piperdy, Pressac.
|
| Malbo Gentile nero |
Blå drue der dyrkes udelukkende i de italienske provinser Modena og Reggio Emilia. Ukendt oprindelse. Vinificeres ofte alene til både vini novelli og til passiti.
|
| Malolaktisk |
Ved hjælp af mælkesyrebakterier omdannes æblesyrer til en svagere og blødere mælkesyre. Ved processen dannes der tillige kuldioxid. Processen har intet med en alkoholisk gæring at gøre og kaldes lejlighedsvis andengæring, da den aldrig foretages før den alkoholiske gæring. En kontrolleret malolaktisk gæring kan øge smagen og kompleksiteten i vinen og samtidig forhindre, at der sker en malolaktisk gæring efter, at vinen er tappet. Processen betyder imidlertid samtidig, at vinens friske umiddelbarhed forsvinder.
|
| Malvasia Bianca |
En grøn druesort der spiller mange roller. Alene i Italien optræder den i ni forskellige variationer som i flere tilfælde slet ikke har noget med hinanden at gøre. Oprindelsen for dem alle er formentlig græsk - opkaldt efter havnebyen Monemvasia på Peloponnes. I romertiden og i godt stykke op i middelalderen var Malvasia ikke navnet på en drue men på en vintype: en aromatisk, alkoholisk og let sød vin. Termen Malvasia er blevet hængende på en række både grønne og blå druer.
De grønne varianter er: Malvasia Bianca Bianca - en afbalanceret drue der blandt andet anvendes i DOC Leverano, hvor den giver blødhed og friskhed.
Malvasia Bianca di Basilicata Bianca - dyrkes i Basilicata og vinificeres aldrig rent. Optræder ofte sammen med Moscato blandt andet i mousserende vine. Giver aroma og en diskret syre.
Malvasia Bianco di Candia Bianca - en Malvasia variant der har oplevet en stigende fanskare siden midten af 1990erne. Ikke mindst fordi den indgår i Frascati vinene. Dyrkes primært i Lazio og sporadisk i resten af Mellemitalien. Indgår blandt i DOC vinene Colli di Parma, Circeo, Frascati, Genazzano og Gardiolo.
Malvasia di Candia Aromatica Bianca - nok den drue der kommer nærmest på fortidens opfattelse af en Malvasia. En drue der i struktur nærmer sig Moscato og den anvendes både til tørre vine og søde vine. Er langt mere kompleks i smagen end ovennævnte Candia. Indgår blandt i DOC vinene Colli Piacentini, Cori, Zagarolo og Montecoprati Colonna.
Malvasia Bianca Lunga Bianca - det er denne Malvasia der anvendes til Vin Santo og som tidligere i stor stil blev brugt som blandingsdrue i DOCG Chianti sammen med den anden grønne drue Trebbiano. Netop sammen med Trebbiano giver denne type Malvasia både duft og krop til vinen. Dyrkes i det meste af Mellemitalien og anvendes i vine som DOC San Gimignano, Orvieto, Verdicchio og Bianco di Custoza.
Malvasia del Lazio Bianca - dyrkes primært i Lazio og Abruzzo. Giver duft, smag, krop og finesse til de blandinger, den indgår i. Bruges i DOC Bianco Capena, Cerveteri, Colli ALbani, Frascati, Marino og Montecompatri-Colonna.
Malvasia di Lipari Bianca - dyrkes i dag udelukkende på de lipariske øer nord for Messina. Som regel tørres druerne let, inden de presses, og de giver en ravfarvet vin med en varm sød smag der har en overtone af abrikoser. Druen bruges til DOC vinen Malvasia di Lipari.
Malvasia di Sardegna Bianca - har som den lipariske navnebror et forholdsvist lavt syreindhold. Har været dyrket på Sardinien i mere end 1500 år. Findes i dag kun i begrænsede områder omkring Cagliari og kystzonen ved Planagia. Vinificeres rent i de to berømte DOC-vine fra Sardinien; Malvasia di Bosa og Malvasia di Cagliari.
Malvasia Istriana Bianca - som navnet indikerer dyrkes denne variant fortrinsvis i Friulien og naturligvis på den kroatiske halvø Istria. Giver meget frugt men forholdsvis lidt aroma og alkohol. Betragtes af mange som de bedste udgaver af de tørre vine, der i dag laves på grøn Malvasia. Indgår blandt andet i DOC vinene Isonzo, Carso, Colli Orientali del Friuli, Colli Goriziani, Friuli Aquileia og Friuli Latisana.
Udenfor Italien dyrkes Malvais i Californien, Frankrig, Spanien og Portugal. I sidstnævnte bruges den i vinene Bucaco og Colares. Indgår tillige i hvid portvin. På Madeira er Malvasia di Candia Aromatica igen ved at finde fodfæste efter vinlusens hærgen. Englændernes ord for Madeira-druen er Malmsey.
|
| Malvasia di Casorzo nero |
Et medlem af Malvasia famlilien der næsten udelukkende bruges til at lave søde, let perlende og aromatiske røde vine. Produceres også i en spumante og en passito udgave. Dyrkes udelukkende i Piemonte og Lombardiet. Indgår i DOC-vinen Malvasia di Casorzo dAsti.
|
| Malvasia di Schierano nero |
Et medlem af Malvasia-familien der producerer lette aromatiske vine med lavt tanninindhold og en afbalanceret restsødme. Denne blå drue dyrkes alene i Lombardiet og det nordlige Piemonte. Er de senere år blevet stadig mere efterspurgt hos torineserne. Indgår i DOC vinen Malvasia di Castelnuovo Don Bosco.
|
| Malvasia Nera |
En blå druesort der også hører til den store Malvasia familie. Bruges som blandingsdrue i Puglien, på Sardinien og i Friulien. Kun let garvesyreholdig og den bidrager mest med farve og parfume.
|
| Malvasia nera di Basilicata nera |
Formentlig en endemisk afart af navnebroderen Malvasia nera di Brindisi, der blev indført til Basilicata for flere hundrede år siden. I Basilicata har den fundet sit eget vækstområde. Dyrkes i dag kun i provinserne Matera og Potenza. Bruges ofte som en syrestabilisator i diverse blandinger af basisvin.
|
| Malvasia nera di Brindisi nera |
Et blåt medlem af Malvasia familien, der primært bruges til produktione af rosévine og som et mindre bidrag i røde vine, hvor den bidrager med krop og tannin. Bruges på grund af sit høje sukkerindhold også som spisedrue. Indgår i DOC vine som Leverano, Copertino, Salice Salentino, Nardé, Alezio og Squinzano. Kaldes ofte for Malvasia nera di Lecce.
|
| Mammolo |
En blå Toscansk drue der er tæt på at forsvinde. Giver krop og duft af violer og bruges stadig som blandingsdrue i Chianti og Montepulciano. Dens betydning for en uvaggio kan sammenlignes med Petit Verdots betydning i den klassiske Medoc. Mammola på italiensk betyder viol.
|
| Manzoni Bianco |
En krydsning mellem Riesling og Pinot Bianco lavet af Professor Luigi Manzoni i begyndelsen af 1930erne. Har været anvendt med stor succes i blandt andet Friulien og Treviso i Italien. Bidrager med krop, smag, syre og en afbalanceret let aromatisk smag. Anvendes i en række IGT-vine og i DOC-vinene Colli di Conegliano, Breganze Bianco og Trentino Bianco. Dyrkes i dag sporadisk over det meste af Italien.
|
| Marsanne |
En grøn drue der kan give fyldige og karakterfulde vine. Er stigende i popularitet. Stammer oprindeligt fra det nordlige Rhône, hvor den i dag stadig indgår i en lang række AOC-vine. Ofte sammen med Rousanne-druen, som den indtil for ca. 100 år siden ofte blev forvekslet med. Stiger i udbredelse i det franske Midi-område og dyrkes i dag i det meste af verden. Ikke mindst i Australien, hvor man i dag kan finde nogle af de ældste Marsanne vinstokke. Druen kaldes i Valais i Schweiz for Ermitage Blanc - måske fordi den bruges som blandingsvin i de franske Rhône appellationer Crozes Hermitage og Hermitage. I Italien indgår den i enkelte DOC-vine fra Mellemitalien. Blandt andet DOC Montecarlo.
|
| Marsigliana Nera |
En mørkeblå drue hvis oprindelse man ikke ved meget om. Dyrkes i dag kun i provinserne Cosenza og Catanzaro i Calabria i det sydlige Italien. Bidrager fortrinsvis med en utrolig dyb og intens farve. Indgår i DOC-vinen Lamezia. Må ikke forveksles med druesorten Marsigliana Nera di Sicilia, der både har større klaser og druer og som udelukkende bruges som spisedrue.
|
| Marzemina Bianca |
En grøn variant af den italienske Marzemino-drue, der fortrinsvis vokser i området nord for Venedig og i Brescia provinsen nær Iseo-søen. Ofte lader man druen overmodne på stokken, inden den bruges til søde passito-vine. Blandes ofte med Prosecco, Verdiso, Boschera og Vespaiola. Er tidligere fejlagtigt blevet nævnt som et syditaliensk synonym for druen Chasselas Dorato.
|
| Marzemino nero |
Blå drue der dyrkes i det nordlige Italien og som giver lette, harmoniske vine der normalt skal drikkes inden et år efter høsten. Før i tiden producerede man en sødlig og let perlende vin af druerne, der ofte blev serveret som velkomst ved officielle middage. Indgår i dag i DOC vinene Garda, Colli di Scandiano og Colli di Canossa. Vinificeres rent i vinene Trentino Marzemino DOC og Breganze Marzemino DOC.
|
| Mayolet Rosso |
En drue der første gang blev omtalt i annalerne i 1800-tallet, hvor skribenterne fortalte om en kompakt blå drue på terrasserne i Valle dAosta i mere end 800 meters højde. I dag er Mayolet Rossos udbredelse ikke blevet større, men dens fine og elegante væsen kan smages i DOC-vinen Valle dAosta Mayolet. Bruges tillige i blandinger fra det lille bjergområde.
|
| Mazzese Nera |
Toskansk blå drue der kun anvendes i blandinger. Bidrager med tørhed. Kan indgå i DOC-vinene Montescudaio, Colli dellEtruria Centrale og i DOCG-vinen Chianti Colline Pisane.
|
| Melon de Bourgogne |
Den dominerende drue i Muscadet området nær Atlanterhavet og den franske by Nantes. Var førhen synonym med lette neutrale vine. I dag har brug af fadlagring og lagring på bærmen i månedsvis givet markante og aromatiske vine. Kom oprindeligt som navnet antyder fra Bourgogne.
|
| Merlot |
Blå drue der er basis for vinene fra St-Èmilion og Pomerol. Har de seneste tyve år opnået stor popularitet som blandingselement i vine over hele verden. Er blødere og mildere end Cabernet Sauvignon, som den konkurrerer med i Bordeaux-området. Betragtes i dag som en af de store klassiske druer.
|
| Minella Bianca |
Grøn drue der i dag kun anvendes af få producenter på vulkanen Etnas skråninger på Sicilien. Giver strågule vine med finesse, harmoni og friskhed. Kan øge sit potentiale ved lagring. Har oplevet en renæssance siden årtusindeskiftet.
|
| Mission |
En af de mest historiske druer i USA. Navnet fik den, fordi den i 1600-tallet blev plantet i USA som druesorten, der skulle give de fransiskanske missionærer råstoffet til deres altervin. Spiller i dag en lille rolle i amerikansk vinproduktion. Dyrkes alene i det sydligste Californien. Formentlig identisk med Monica der dyrkes i Spanien og på Sardinien. Identisk med Pais i Chile og Criolla Chica i Argentina.
|
| Molinara Nera |
En af de blå druer der må bruges i fremstillingen af DOC Valpolicella fra Veneto i det nordlige Italien. Bidrager med frugt og duft. Vinificeres lejlighedsvis rent i perlende udgaver. Navnet Molinara skyldes, at druerne dækkes af et tyndt vokslag, der får det til at se ud, som de er pudret med mel. Mulinara er en vulgarisering af udtrykket "da Mulino", der betyder fra møllen. Bruges også i DOC Bardolino, Garda Orientale og Valdadige-Schiava.
|
| Monica Nera |
Blå drue der anvendes på Sardinien. Har været dyrket på øen siden 1100-tallet,hvor den blev importeret fra Spanien. Har været råstof til de daglige vine gennem århundreder. De seneste år har flere producenter anvendt druen til bedre vine og med gode resultater. Kan give frugtige, velafbalancerede runde vine. Anvendes rent i DOC vinene Monica di Sardegna og Monica di Cagliari.
|
| Montepulciano |
En blå druesort fra Mellem- og Syditalien, der giver kraftige og robuste vine. I hele Italien er der ca. 31.000 hektarer med Montepulciano. Er kroppen bag den ofte fremragende vin - Montepulciano di Abruzzo. Navnet skyldes formentlig, at den stammer fra Montepulciano området i Toskana. Indtil begyndelsen af 1900-tallet troede man fejlagtigt, at druen var en variant af Sangiovese-druen.
|
| Moscato |
Det italienske navn for Muscat. En grøn druesort med et betydeligt naturligt sukkerindhold der bruges overalt i Italien til mere end 50 forskelige moscatbaserede vine. Ligeledes udbredt i Frankrig, Spanien, Tyskland, Ungarn og i det tidligere Sovejetunionen.
|
| Mourvédre |
Den næstvigtigste drue i Spanien, hvor den kaldes Monastrell. I Frankrig dyrkes den blandt andet i det sydlige Rhône og i Midi, hvor den værdsættes for dens struktur, intense frugtsmag og solbærduft. Den spiller ofte en mindre rolle i blandinger men betragtes generelt som mere kødrig end Syrah, strammere end Grenache og mere charmerende end Carignan. I Australien kaldes druen ofte Mataro - en benævnelse der i Frankrig ofte forstås nedsættende.
|
| Mousserende vin |
En vin med tryk og kuldioxid - eller bobler. Mousserende vin fremstilles enten efter charmatmetoden, hvor andengæringen foregår i en tryktank eller gennem forskellige varianter af champagnemetoden også kaldet den klassiske metode. Med den klassiske metode foregår andengæringen på flaske. Den mest enkle - og billigste - metode at fremstille bobler på er ved kulsyretilsætning, som vi kender det fra en sodavand. Det giver store bobler der imidlertid forsvinder meget hurtigt og efterlader en doven vin.
|
| Müller-Thurgay |
Grøn tysk druesort der generelt giver middelmådige vine. Dens problem er, at producenterne ofte bliver fristet af dens evne til at give endog meget store udbytter. Druen er en krydsning mellem Riesling og Druen Madeleine Royale skabt af Professor Hermann Müller fra den schweiziske kanton Thurgau.
|
| N. |
|
| Nebbiolo |
En tykskallet blå drue med et stort potentiale. Er druen bag vine som Barolo, Barbaresco, Ghemme, Valtellina, Albugnano, Gattinara og Fara. Dyrkes næsten udelukkende i Piemonte i det nordlige Italien, hvor der i 1990 var 5200 ha. Andre navne for Nebbiolo er Spanna og Chiavennasca (Valtellina i Lombardiet).
|
| Negramaro |
En blå drue der giver meget mørke og let bitre vine med et stort gemmepotentiale. Den sjette mest dyrkede rødvinsdrue i Italien, hvor den primært bruges i Puglien. Oprindelig en græsk drue.
|
| Nerello |
Nerello Mascalese og Nerello Cappuccio er to oprindelige blå druevarianter, der benyttes i stigende grad på Sicilien.
|
| Nero Buono di Cori |
Lokal blå drue der kun dyrkes i et lille område 50 km. syd for Rom. Tanninholdig drue med en intens farve. Har fået en renæssance blandt unge italienske ønologer siden årtusindeskiftet på grund af sit store potentiale.
|
| Nero d'Avola |
Den mest kendte og formentlig også bedste af de sicilianske blå druer. Der fremstilles i dag store vine med et godt gemmepotentiale på Nero d'Avola. Dyrkes på Sicilien på knap 20.000 ha.
|
| O. |
|
| Oxidering |
En kemisk reaktion der opstår, hvis vinen udsættes for for meget ilt - luft. Oxydering kendes fra brunfarvningen af et æble eller irringen af et kobbertag. Oxydering brunfarver hvidvine og kan give vinen en urteagtig smag. Oxideringen er en risiko, så snart en drue er knust. Enkelte vine udsættes bevidst for oxidering, det er eksempelvis sherry, portvin og madeira.
|
| P. |
|
| Pedro Ximénez |
En grøn druesort der bruges til sherrylignende vine i Andalusien og Montilla-Moriles Regionen i Spanien. Omtales også PX. Er de seneste år blevet fortrængt en del af Palomino Fino. Dyrkes tillige i Australien og på de Kanariske Øer i Atlanterhavet.
|
| Periquita |
En meget alsidig blå druesort, der har gamle traditioner i det sydlige Portugal. Ordet betyder papegøje.
|
| Piedirosso |
En lokal blå drue der udelukkende dyrkes i Campania regionen i Italien. Giver stor frugtsmag og har et højere indhold af garvesyre end Syrah og Cabernet Sauvignon.
|
| Pinot Meunier |
Blå drue der bruges i blandt andet Champagne og Alsace. Anvendes i champagnecuvéer sammen med Pinot Noir eller i stedet for denne. Når den vinificeres som rødvin giver den frugtige vine. I Tyskland (Württemberg) kaldes vinen Schwarzriesling eller Müellerrebe og i Østrig (Steiermark) Blaue Postitschtraube. Anvendes i beskedent omfang i Australien og USA til mousserende vine.
|
| Pinot Noir |
Druen der spiller en større rolle i røde Bourgognevine. Dyrkes i dag over det meste af verden, hvor den ofte skifter karakter i forhold til levebetingelserne. Indeholder mindre garvesyre end Syrah og Cabernet Sauvignon. Betragtes af mange vinmagere som en af de ædleste druer, da det kræver stor kontrol og intensivt arbejde at skabe en kvalitet over middel. Kaldes i Tyskland og Østrig for Spätburgunder.
|
| Portugieser |
Den tredje vigtigste røde druesort i Tyskland, hvor den omdannes til frugtige letdrikkelige vine eller rosévin - weissherbst. Spiller en vigtigere og tungere rolle i Ahr-regionens røde vine. Dyrkes i mindre udstrækning i Østrig fortrinsvis i Niederösterreich. Ingen har endnu givet en plausibel historisk forklaring på dens navn - udover at den menes at være indført fra Portugal i middelalderen. I det østlige Europa kaldes druen Kékoporto.
|
| Primitivo |
Er identisk med den amerikanske drue Zinfandel. Bruges i Italien primært i Calabrien og Puglien, hvor den kan skabe fyldige, aromatiske vine med gemmepotentiale.
|
| Prugnolo Gentile |
Er et andet navn for en afart af Sangiovese som bruges i forbindelse med Vini Nobile del Montepulciano og Brunello.
|
| Q. |
|
| R. |
|
| Refosco |
Blå druesort fra det nordøstlige Italien. Giver kraftige syreholdige vine under DOC-betegnelser som Colli Orientali, Grave del Friuli og Latisano. Dyrkes også i Californien.
|
| Regent |
En af de yngste druesorter der imidlertid spås en stor fremtid - ikke mindst i Tyskland. Sorten blev første gang skabt i 1967 ved krydsninger mellem Müller-Thurgau, Silvaner og Chambourcin. Først i begyndelsen af 1990erne blevden markedsført til de tyske vinavlere. Regent modner godt i køligt klima og giver robuste vine med godt indhold af tanniner. Enkelte danske vinproducenter arbejder også med sorten.
|
| Reserva |
En betegnelse der generelt indikerer en vin fra en bedre årgang med en forlænget lagringsperiode. I Italien bruges betegnelsen ofte om en vin - her staves det Riserva - der lagrer ca. et år mere end den almindelige udgave af vinen. I Portugal er det betegnelsen for en vin der har minimum 0,5 % mere alkohol end normalvinen. I Spanien har en rød Reserva lagret mindst tre år på fad og flaske - heraf minimum et år på flaske. En hvid Reserva i Spanien har lagret mindst to år på fad og flaske - heraf minimum seks måneder på fad. I Sydamerika fortæller Reserva betegnelsen udelukkende, at vinen har været lagret på træ. Der er intet krav til lagringslængde. I Spanien benyttes også betegnelsen Gran Reserva - det øger generelt lagringstiden med et år.
|
| Riesling |
Oprindelig en tysk drue med potentiale til hvidvine med skarp kraftig blomsteraroma og stort gemmeportentiale. Findes også i botrytiserede udgaver og som den specielle Eiswein. Er i dag en af de vigtigste druer i den franske Alsace region.
|
| Rondo |
Blå drue der anvendes i Tyskland og benyttes af danske vinavlere. Modner allerede sidst i september.
|
| Rousette |
Den vigtigste drue i Savoie i det østlige Frankrig. Bruges til vine med gemmepotentiale, der fremstår eksotisk parfumerede og med en god syre.
|
| S. |
|
| Sagrantino |
Blå drue der vokser i Umbrien og bruges til vine som Sagrantino Montefalco og i en uvaggio til Rosso Montefalco. Genetisk menes druen at være indført til Italien af byzantinske munke i Middelalderen. Navnet har druen formentlig fået, fordi den tidligere har været brugt som hellig vin - sacro - ved nadveren. Med sit store tanninindhold er sorten velegnet til lang tids lagring.
|
| Sangiovese |
Det er klonvarianter af Sangiovese, der er basis for Chiantivine, Brunello og vinene fra Montepulciano. En hård syreholdig drue med en barsk struktur, der bliver blødere med alderen. Dens fremragende egenskaber træder ofte frem ved blanding med andre sorter eller ved fadlagring.
|
| Sauvignon Blanc |
Hvid drue der står bag en række kendte og tørre hvidvine som Sancerre og Pouilly-Fumé. En drue med en markant syre. Dyrkes i dag i stor udstrækning i både Australien, New Zealand og USA.
|
| Scheurebe |
Se Sämling.
|
| Schiava Grossa |
En drue der har været på hastigt tilbagetog i det italienske Tirol, hvor den har sin største udbredelse. Dens problemer med at modne tilstrækkeligt i kolde år har gjort den upopulær hos et stigende antal producenter, og den anvendes i dag mest til daglige vine. Dyrkes i Tyskland i det sydlige Württemberg. Her modner den godt og har næsten karakter af "Scwabisch nationaldrik". Druens tyske navn i det tosprogede Tirol er Grossvernatsch.
|
| Sémillon |
En hvid drue der giver fede vine. Blandes derfor ofte med den syreholdige Sauvignon Blanc. Dyrkes fortrinsvis i Frankrig - Bourdeaux og Provence - men tillige i Chile og i særlig grad i Kroatien.
|
| Silvaner |
Hvid drue der dyrkes i Tyskland og Alsace. Giver generelt middelmådige neutrale vine men kan med det rigtige terroir give store smagsoplevelser - eksempelvis fra dele af Alsace.
|
| Spätburgunder |
Se Pinot Noir.
|
| St. Laurent |
En mellemeuropæisk drue som både østrigske og tyske vinavlere ser et stort potentiale i. Kan ved lavt udbytte give intensive rødvine med stort lagerpotentiale. I Østrig dyrkes den mest på den vestlige bred af Nesiedler See. I Tyskalnd blev druen reddet fra udryddelse i 1970erne på forædlingsskolen i Rhodt. Dyrkes nu på knap 700 hektarer i Tyskland (2006) og antallet er stigende. I mange årtier blev druen fejlagtigt betragtet som en underart af Pinot Noir. Dens navn skyldes formentlig, at Sankt Laurentius er køkkenets skytshelgen.
|
| Syrah |
En ædel blå drue med et højt indhold af garvesyre. Bruges ofte til vine med lang levetid, som franske Hermitage. Er stamfaderen til den australske Shiraz og den argentinske Balsamina. I Frankrig dyrkes den primært i Rhône-området. Stammer formentlig oprindelig fra Syracusa på Sicilien.
Se alle vores vine på syrah
|
| Sämling |
En krydsning mellem Riesling og Sylvaner lavet første gang i 1916. Det 88 forsøg af den tyske forædler Georg Scheu - derfor kaldes druen ofte Sämling 88. Identisk med Scheurebe. Giver aromatiske vine med god syre, der har et langt gemmepotentiale. Anvendes mest som spätlese, auslese og i botrytiserede udgaver som beerenauslese og trockenbeerenauslese. Har sin største udbredelse i Østrig og Tyskland.
|
| T. |
|
| Tamîaosa Romaneasca |
Grøn drue der bruges i blandinger i Østeuropa. Giver let røget smag. Indgår blandt andet i vinen Cotnari.
|
| Tannat |
Meget hårdfør og garvesyreholdig blå drue der er hovedingrediensen i vinene fra Madiran i det sydlige Frankrig nær Pyrenæerne. Vinene kræver lang tids lagring.
|
| Tempranillo |
Spaniens svar på Cabernet Sauvignon. Den vigtigste drue i Rioja og Navarra. Giver kraftige og dybt farvede vine, som kan leve længe. Modner tidligere end Grenache, som den ofte blandes med. På portugesisk hedder druen blandt andet Aragonez.
|
| Touriga Nacional |
Den mest værdsatte blå drue til portvin. Giver meget garvesyreholdige vine. Anvendes også til fremstillingen af egentlige rødvine - ofte af høj kvalitet.
|
| Trebbiano |
Den mest udbredte grønne drue i Italien og i Frankrig, hvor den hedder Ugni Blanc. Giver lette og lidt neutrale vine, der skal drikkes unge.
|
| Trincadeira |
En lokal drue, der dyrkes i det sydlige Portugal - blandt andet Alentejo-provinsen.
|
| Trollinger |
Se Schiava Grossa.
|
| U. |
|
| V. |
|
| VDQS |
Vin Délimité de Qualité Supérieure. En fransk mellemkategori for vine, der venter på at få Appellation Controlée. VDQS-vine skal overholde regler for udbytte, drueanvendelse og vinifikation. Udgør blot én procent af fransk vin.
|
| Verdicchio |
Den hvide drue bag en af de klassiske vine i Italien - Verdicchio dei Castelli di Jesi vest for Ancona. Kendetegnet ved citronagtig syre og mandelsmag.
|
| Vermentino |
En meget aromatisk grøn drue der bruges på Sardinien og i Ligurien. Anvendes også i Roussillon-Languedoc. Giver livlige og karakterfulde vine.
|
| Vernaccia di San Gimignano |
En historisk grøn italiensk drue der dyrkes på markerne omkring San Gimignano i Toscana, hvor den skaber sprøde forfriskende vine med en elegant bitter eftersmag. Der findes i Italien flere typer Vernacciadruer, som ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre.
|
| Vin de Pays |
En mellemkategori der i det mindste i teorien bærer et vist præg af geografisk oprindelse. For at være vin de pays skal en vin produceres i begrænsede mængder, den skal holde en mimimums alkoholstyrke, den må ikke være blandet, den skal komme fra et specifikt område, og den skal være testet af et smagspanel. En femtedel af fransk vin er vin de pays
|
| Vin de table |
Franske bordvin der for rødvinenes vedkommende ofte er opblandet med kraftig vin fra Nordafrika eller Syditalien for at give vinen lidt krop. Udgør ca. en fjerdedel af fransk vinproduktion.
|
| Vinho Regional |
Portugals svar på fransk Vin de Pays. Omfatter i dag nogle af de mest spændende portugisiske vine dyrket af en ny generation af vinbønder, der vil gå andre veje, end DOC-systemet tillader, eller som har deres vinmarker liggende uden for DOC og IPR-områderne.
|
| Vino da Tavola |
Betegnelse for Italiensk bordvin. Flere moderne producenter benævner i dag deres egen topvin som vino da tavola i protest mod de stive krav i DOC og DOCG-systemet. Blandt de nye vine er supertoscanerne, nye syditalienske vine og nye italienske hvidvine lavet på eksempelvis chardonnay. Hovedparten af italiensk vin er vino da tavola.
|
| Vinsten |
Udtryk for de harmløse krystalaflejringer der udskilles fra vinen under gæring og lagring. Vinsten udkrystalliseres ved temperaturer under 7 grader celsius. Vinsten bruges i fødevareindustrien til at tilsætte syre til ikke-alkoholiske drikke og madvarer. Mens vinsten i rødvin ofte blot ligner almindeligt bundfald, kan det i hvidvin se ud som små glasskår. Vinsten har ingen indflydelse på smagen af vinen.
|
| Viognier |
Engang en af verdens mest feterede hvidvinsdruer. I dag er den sjælden selvom enkelte franske producenter stadig producerer rene Viogniervine. Vinene har normalt kraftig farve, et højt alkoholindhold og en aroma, der minder om abrikoser, ferskner og blomster. Dens unåde skyldes i høj grad, at den ikke er særlig produktiv.
|
| W. |
|
| X. |
|
| Y. |
|
| Yamabudo |
Japansk bjergdrue, der dyrkes på den nordlige Hokkaido-ø. Bruges til at fremstille en særegen rødvin med smagsnuancaer af jord og vildtbouquet. Sorten tilhører den vilde Vitis Amurensis.
|
| Z. |
|
| Zinfandel |
En blå druesort der især dyrkes i Californien, hvor der i dag dyrkes tunge, korpøse og meget frugtige vine på denne drue, der er synonym med den italienske Primitivo-drue.
|
| Ø. |
|
