Gratis fragt ved 1.000,-

Levering 1-3 hverdage

Bedre vin til bedre priser

Sikker betaling

VINKASSERNE I SEPTEMBER

oprettet d.

VINKASSERNE I SEPTEMBER
DANMARKS GRØNNE VINKLUB
Vores vinklubkasser er altid afstemt efter årstiden, så der er mulighed for at kombinere vinen med den mad, der laves i køkkenet.
 
TRE GRØNNE KASSER
Alle druerne i vores vine er enten økologiske, biodynamiske eller dyrket på jorde der er under konvertering fra konventionelt landbrug til bæredygtigt. Lavt svovlindhold og ingen pesticider! Til gengæld er kvaliteten høj. Bæredygtighed det er noget man smager.
Vi tilbyder en rød kasse med seks rødvine.
En blandet kasse med fire rødvine og to hvidvine. 
En luksuskasse der består af fire rødvine og to vine, som kan være både hvide eller mousserende.
 
HVAD MED PRISEN?
Prisen er 500,- kroner for Rød kasse og Blandet kasse. I Septemberkassen  sparer du op til 172,- kroner for seks flasker! 
Luksuskassen koster 900,- kroner. I Septemberkassen sparer du 312,- kroner for seks flasker! 
 
HVAD MED TRANSPORT?
Kasserne sendes en gang om måneden. Fragten er 0,- kroner, hvis modtageradressen er en erhvervsadresse. Skal vinene sendes til privatadresse, er der et gebyr på 50, - kroner. Der er ingen binding på medlemsskabet, og man kan altid sætte forsendelserne på pause. Vinene er altid økologiske eller biodynamiske - eller under konvertering - og besparelsen i forhold til normalprisen er omkring 20 procent.
 
KAN JEG HOLDE PAUSE?
Du kan holde pause lige så meget, du vil. Kasserne sendes ud sidst på måneden, og månedens kasse lægges op først på måneden. Så hvis ikke du vil have månedens kasse, sender du bare en mail. Ingen gebyrer og ingen tvang. Husk at melde fra hvis du er på ferie, med mindre du gerne vil have vinen op i sommerhuset? Bare send os ferieadressen, så får vi kassen frem.
 
FÅR JEG ANDRE FORDELE?
Som vinklubmedlemsskab får du mulighed for at købe i vores webbutik med 15 procents rabat på hele sortimentet, og du får 15 procent, hvis du lejer vores hus i Toskana. Se mere om huset her: http://www.toscanaferiehus.dk
Hvis du vil være medlem af vinklubben og være sikker på at få seks bæredygtige vine hver måned, så send os en mail via kontakt/support og skriv dit navn, adresse og hvilken kasse, du gerne vil have. Så sender vi dig månedens kasse. http://www.cappa.dk/kontakt/
 
 
 
VIN TIL EFTERÅRETS MENU
Maden følger årstiden. Når det bliver mørkere derude, øges tyngden i det, vi sætter på middagsbordet.  VI har brug for flere kalorier til at klare kulden. Og vinen skal passe til den nye menu. Derfor er septemberkassen klar til både andestegen, rodfrugterne og den fyldige fiskeret. 
 
LES AMANDIERS fra RAYMOND USSEGLIO – Rød/blandet kasse.
Rødderne på de 60 år gamle vinstokke fletter sig sammen med rødderne på markens høje gamle mandeltræer. Deraf navnet: Les Amandiers (mandeltræerne). Stephane Usseglio har valgt fire forskellige druesorter med Grenache som den dominerende.  Desuden har han holdt udbyttet nede på 50 hl. pr. hektar. Sammen med de gamle stokke er det med til at give Les Amandiers en bemærkelsesværdig tyngde og kompleksitet. Vinen egner sig fortrinligt til rodfrugter og lyst kød som svinekød, unghane og vagtel.
 
AMIRA RED fra AVONDALE – Rød/blandet kasse 
Amira betyder sjæl eller ånd på Swazi, der er et af de 11 officielle sprog i Sydafrika. Ordet tager udgangspunkt i den afrikanske kultur, hvor menneskets hænder er udtryk for mødet mellem vores sjæl og krop. Gennem hændernes arbejde spejler de to sig i hinanden. Der er udelukkende anvendt naturgær til fermenteringen af Amira, og svovlindholdet er reduceret til et minimum. Modnet på små egefade er Amira vinen, man henter frem fra kælderen, når dagene begynder at blive korte og maden mere kompakt og tung. Særdeles velegnet til menuer med chilikrydret mad, and, grillet kød og grillede grøntsager. 
 
ATYPIQUE fra CENDRILLON – Rød kasse.
Jordbær og solbær i næsen og en tør, rund eftersmag. Det er de dybe akkorder på klaveret, der spiller, der man åbner en Atypique. Masser af frugt kombineret med bitterstoffer der bider dejligt i tungen og ganen. De håndplukkede økologiske druer er Marselan, Merlot, Grenache, Syrah og Petit Verdot. En blødere vin end man normalt forbinder det med en Vin de Pays d'Oc på grund af den store procentdel af Merlot. 
 
CASCINA D’OR fra CLAUDIO ICARDI – Blandet kasse
Cortese druen er Queen i Piemonte. Med sin sprøde syre og aromatiske fylde er den en eftertragtet vare på de mange fiskerestauranter langs den liguriske kyst. Der er udelukkende anvendt naturgær til fermenteringen, og svovlindholdet er reduceret til et minimum.Med sin brede krop og spor af citrus er den særdeles velegnet til de tungere og mere komplekse retter, hvor saucer eller marinader ledsager fisken eller fjerkræet. Vinen er ufiltreret og har derfor et naturligt deposit.
 
CHIANTI CLASSICO RISERVA fra SAN MICHELE A TORRI – Luksuskasse.
En oplevelse af de store. Denne Classico Riserva tilbyder netop det, som er legendarisk for den toskanske vintradition. En frugt der er spundet ind i en fløjlsblødhed, som kommer fra en fin balance mellem druens syre, tanniner og den modning, som vinen får gennem næsten to år på trætønder. Det er i vine som Gabbiola, at Sangiovesedruen finder sit allerbedste udtryk, og en Gabbiola Riserva er først drikkeklar 6-7 år efter høsten. Med violer i næsen, kirsebær på tungen og en eftersmag af krydderier og tobak. Ren økologisk Sangiovese. Lokalt anvendes vinen både til polenta, lasagne og pasta med kødsovs. Men den finder sit bedste udtryk, når den parres med deciderede kødretter. Både grillstegt svinekød, frikassé og i særdeleshed med den toskanske hofret - la bistecca Fiorentina. Den italienske afart af det, vi kalder T-bone steak. 
 
SURISJVAN fra CLAUDIO ICARDI – Luksuskasse
Vinen er opkaldt efter Claudios søn - Ivan. I familien kalder de den for den moderne Barolo, fordi den er lavet på Nebbiolo-druer af høj kvalitet, men har agret kortere tid end den klassiske og traditionsbestemte Barolo.100% Nebbiolo der dyrkes på to hektarer af marken Bricco Ausario. Stokkene er ca. 30 år gamle og udbyttet omkring 1,5 kg. pr. vinstok. Malolaktisk gæring og lagring på nye franske egefade i 18 måneder. Stor frugt, blomme og kirsebær med tobak og tjære i duften. Surisjvan overrasker de fleste med sin store tyngde, der viser den power og det potentiale, som Nebbiolodruen besidder. Med sin afrundethed og store frugtkrop kan den anvendes til lettere retter, selvom den naturlige sparringspartner er kød, mørk fugl og ost. Vinen holder 14%.
 
PINOT BLANC fra PAUL GINGLINGER 
Ginglingers Pinot Blanc har aroma i retning af blomster og fersken. Den er silkeblød på tungen, forener friskhed og blødhed og har en smag, der kan minde om te med et diskret strejf af mentol. Pinot Blanc er så ren, let og afbalanceret, at den snildt kan drikkes helt alene til reception, som velkomstdrik og som et glas til meditation og eftertanke. Den går selvfølgelig også til alle lette anretninger, hvor man ønsker en frisk og frugtig vin, f.eks. let fiskebuffet eller skaldyr. Skal drikkes afkølet ved en temperatur på ca. 8 til 10 grader.
 
Vi håber du nyder vinene i septemberkassen. 
 
Venlig hilsenCappa Vin

Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

PRØV EN GRØN VINKLUB