Gratis fragt ved 1.000,-

Levering 1-3 hverdage

Bedre vin til bedre priser

Sikker betaling

VINKASSERNE I DECEMBER

oprettet d.

VINKASSERNE I DECEMBER

DANMARKS GRØNNE VINKLUB

 

Vores vinklubkasser er altid afstemt efter årstiden, så der er mulighed for at kombinere vinen med den mad, der laves i køkkenet.

 

TRE GRØNNE KASSER

Alle druerne i vores vine er enten økologiske, biodynamiske eller dyrket på jorde der er under konvertering fra konventionelt landbrug til bæredygtigt. Lavt svovlindhold og ingen pesticider! Til gengæld er kvaliteten høj. Bæredygtighed det er noget man smager.

Vi tilbyder en rød kasse med seks rødvine.

En blandet kasse med fire rødvine og to hvidvine. 

En luksuskasse der består af fire rødvine og to vine, som kan være både hvide eller mousserende.

 

HVAD MED PRISEN?

Prisen er 500,- kroner for Rød kasse og Blandet kasse. I Decemberkassen  sparer du op til 312,- kroner for seks flasker! 

Luksuskassen koster 900,- kroner. I Decemberkassen sparer du 584,- kroner for seks flasker! 

 

HVAD MED TRANSPORT?

Kasserne sendes en gang om måneden. Fragten er 0,- kroner, hvis modtageradressen er en erhvervsadresse. Skal vinene sendes til privatadresse, er der et gebyr på 50, - kroner. Der er ingen binding på medlemsskabet, og man kan altid sætte forsendelserne på pause. Vinene er altid økologiske eller biodynamiske - eller under konvertering - og besparelsen i forhold til normalprisen er omkring 20 procent.

 

KAN JEG HOLDE PAUSE?

Du kan holde pause lige så meget, du vil. Kasserne sendes ud sidst på måneden, og månedens kasse lægges op først på måneden. Så hvis ikke du vil have månedens kasse, sender du bare en mail. Ingen gebyrer og ingen tvang. Husk at melde fra hvis du er på ferie, med mindre du gerne vil have vinen op i sommerhuset? Bare send os ferieadressen, så får vi kassen frem.

 

FÅR JEG ANDRE FORDELE?

Som vinklubmedlemsskab får du mulighed for at købe i vores webbutik med 15 procents rabat på hele sortimentet, og du får 15 procent, hvis du lejer vores hus i Toskana. Se mere om huset her: http://www.toscanaferiehus.dk

Hvis du vil være medlem af vinklubben og være sikker på at få seks bæredygtige vine hver måned, så send os en mail via kontakt/support og skriv dit navn, adresse og hvilken kasse, du gerne vil have. Så sender vi dig månedens kasse. http://www.cappa.dk/kontakt/

 

 

 

VIN TIL DE FYLDIGE JULERETTER
Maden følger årstiden. Når det bliver mørkere derude, øges tyngden i det, vi sætter på middagsbordet.  Vi har brug for flere kalorier til at klare kulden. Og vinen skal passe til den nye menu. Derfor er decemberkassen klar til både svinekødet, andestegen og den fyldige fiskeret. 
 
RIPASSO VALPOLICELLA fra MONTECI Rød/blandet.
Den lille Amarone kalder man ripasso-vinene. Fordi de om foråret bliver gæret en gang til på skallerne fra årets produktion af Amarone.  Det giver en blød, dyb og bemærkelsesværdig kompleks vin, der egner sig til julens tunge saucer. Vi har snydt lidt med det grønne, da Monteci først fra årgang 2018 er certificeret økologisk. Men vinen er fremstillet helt efter de økologiske principper, som det er kravet i den flerårige overgangsperiode. 
 
ATYPIQUE fra CENDRILLON – Rød/blandet.
Jordbær og solbær i næsen og en tør rund eftersmag. Det er de dybe akkorder på klaveret, der spiller, der man åbner en Atypique. Masser af frugt kombineret med bitterstoffer der bider dejligt i tungen og ganen, og stor saftighed og lavendel i næsen. Marselan, Merlot, Grenache, Syrah og Petit Verdot. Økologiske druer der er håndplukkede fra stokken, der vokser på terrasser over floden Orbieu. Spænder derfor bredt i sin anvendelse fra den blandede, lidt skarpe salat over det hvide fjerkræ til den stegte grillmad. 
 
VALPOLICELLA CLASSICO fra MONTECI – Rød kasse. 
Navnet Valpolicella har området fået i romertiden med de latinske ord: valle-poli-cellae - dalen med de mange vinkældre. Grundstammen i enhver Valpolicella er Corvina druen, der her udgør 60 %. Resten er Rondinella med 25 % og Molinara med 15 %. En frugtig vin med en tør eftersmag og en medium krop der egner sig godt til pastaretter, risotto og grillet fuglevildt. Prøv den også til ferskvandsfisk som karpe eller til et pølsebord og friske oste. 
 
PINOT GRIGIO fra MONTECI – Blandet kasse.
Den klassiske Alsace drue Pinot Gris har fundet et nyt hjemsted for foden af Alperne i det nordlige Italien. Her får stokkene en længere vækstperiode og opbygger mere glucose og aromatiske stoffer, end det er normalt længere nordpå. Resultatet er en federe vin med et lidt mindre syrebid. Prøv den til en tallerken med nyskåret Parma-skinke eller til skaldyr, ferskvandsfisk og fiskesupper. Eller en risotto på basis af asparges! Bør drikkes ved 10-12 grader.
 
CHATEAUNEUF DU PAPE fra RAYMOND USSEGLIO – Luksuskasse.
Det er smagen af Grenache og det krydrede bid af peber, der indrammer Raymond Usseglios røde Chateauneuf- du-Pape.  Her samles den mosaik af terroir, verdenshjørner og rå frugt i appellationens særkende, der er kompleksitet og dybde. 80 % Grenache, 10 % Mourvedre, 6 % Syrah og resten en blanding af Cinsault og Cuonoise. En femtedel af vinen lagrer på gamle egefade resten på tank. Vinen har dybde og stor krop, samtidig med at den viser stor saftighed. Tyngden, sødmen og eftersmagen af lakrids gør den velegnet til mørke kødretter, lagrede oste og det traditionelle sydfranske køkken. En vin med et stort gemmepotentiale.
 
BRAITENPUECHTORFF GRÜNERVELTLINER fra INGRID GROISS – Luksuskasse.
Det er håndplukkede og udvalgte druer der er baasis for denne Grüner Veltliner. Druerne er indsamlet på tre af Groiss familiens bedste enkeltmarker. Braitenpuechttorff er et produkt af druer, sol, vind, nedbør, jordbund og markens egne gærceller. Ifølge Wine Enthusiast er det en "perfect wine with notes of lime, lemon  and a vein of white pepper at the core." Sprødheden og mineraliteten gør den særdeles velegnet til retter med hvidt kød og grøntsager, ligesom fiskeretter nyder godt af de friske citrusaromaer. Prøv den til let krydrede asiatiske retter. Vinen kan drikkes frem til 2025. 13 procent alkohol. 
 
SEKT RIESLING fra GEORG FORSTER – Luksuskasse.
Det er en helt speciel mark, der danner grundlaget for denne mousserende vin. Marken ligger lavt i en dalsænkning, hvor jordbunden er domineret af ler og granit. To vigtige faktorer, der sikrer, at druerne modnes langsommere samtidig med, at mængden af aromatiske stoffer øges. Rieslingens karakteristiske syre gør vinen rank, frisk og læskende, og giver den diskrete toner af ananas, æble og fersken. Nyd den nytårsaften som aperitif eller til retterne med fisk og skaldyr. Prøv den for eksempel til Plateau de fruits de mer! Der laves blot 12-1500 flasker om året.
 
Vi håber, du nyder vinene i decemberkassen. Vi ønsker dig en god jul og et godt nytår. 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

PRØV EN GRØN VINKLUB