Gratis fragt ved 1.000,-

Levering 1-3 hverdage

Bedre vin til bedre priser

Sikker betaling

VINKASSERNE I FEBRUAR

Oprettet d.

VINKASSERNE I FEBRUAR

DANMARKS GRØNNE VINKLUB

 

Vores vinklubkasser er altid afstemt efter årstiden, så der er mulighed for at kombinere vinen med den mad, der laves i køkkenet.

 

TRE GRØNNE KASSER

Alle druerne i vores vine er enten økologiske, biodynamiske eller dyrket på jorde der er under konvertering fra konventionelt landbrug til bæredygtigt. Lavt svovlindhold og ingen pesticider! Til gengæld er kvaliteten høj. Bæredygtighed det er noget man smager.

Vi tilbyder en rød kasse med seks rødvine.

En blandet kasse med fire rødvine og to hvidvine. 

En luksuskasse der består af fire rødvine og to vine, som kan være både hvide eller mousserende.

 

HVAD MED PRISEN?

Prisen er 500,- kroner for Rød kasse og Blandet kasse. I Januarkassen  sparer du op til 232,- kroner for seks flasker! 

Luksuskassen koster 900,- kroner. I Januarkassen sparer du 224,- kroner for seks flasker! 

 

HVAD MED TRANSPORT?

Kasserne sendes en gang om måneden. Fragten er 0,- kroner, hvis modtageradressen er en erhvervsadresse. Skal vinene sendes til privatadresse, er der et gebyr på 50, - kroner. Der er ingen binding på medlemsskabet, og man kan altid sætte forsendelserne på pause. Vinene er altid økologiske eller biodynamiske - eller under konvertering - og besparelsen i forhold til normalprisen er omkring 20-30 procent.

 

KAN JEG HOLDE PAUSE?

Du kan holde pause lige så meget, du vil. Kasserne sendes ud sidst på måneden, og månedens kasse lægges op først på måneden. Så hvis ikke du vil have månedens kasse, sender du bare en mail. Ingen gebyrer og ingen tvang. Husk at melde fra hvis du er på ferie, med mindre du gerne vil have vinen op i sommerhuset? Bare send os ferieadressen, så får vi kassen frem.

 

FÅR JEG ANDRE FORDELE?

Som vinklubmedlemsskab får du mulighed for at købe i vores webbutik med 15 procents rabat på hele sortimentet, og du får 15 procent, hvis du lejer vores hus i Toskana. Se mere om huset her: http://www.toscanaferiehus.dk

Hvis du vil være medlem af vinklubben og være sikker på at få seks bæredygtige vine hver måned, så send os en mail via kontakt/support og skriv dit navn, adresse og hvilken kasse, du gerne vil have. Så sender vi dig månedens kasse. http://www.cappa.dk/kontakt/

 

 

GEMMEVINE I FEBRUAR

 

VALPOLICELLA CLASSICO fra MONTECI – Rød/blandet kasse

Navnet Valpolicella har området fået i romertiden med de latinske ord: valle-poli-cellae - dalen med de mange vinkældre. Grundstammen i enhver Valpolicella er Corvina druen, der her udgør 60 %. Resten er Rondinella med 25 % og Molinara med 15 %. En frugtig vin med en tør eftersmag og en medium krop der egner sig godt til pastaretter, risotto og grillet fuglevildt. Prøv den også til ferskvandsfisk som karpe eller til et pølsebord og friske oste. 

 

MARCHE SANGIOVESE fra Poderi dei Colli – Rød/blandet kasse

Produceret tæt på Adriaterhavet er denne vin en åbenlys konkurrent til vinene fra toskanske Chianti. De økologiske druer til Mannocchi familiens rene Sangiovese vin er høstet på skråningerne i den bjergrige Sibillini nationalpark, hvor de nyder godt af den markante temperaturforskel på nat og dag. Frugt kombineret med en god tyngde gør vinen egnet til let robuste retter. Prøv den både til den økologiske frikadelle eller pasta med masser af tomat.

 

SHADIR fra Todaro - Rød kasse

Nero d’Avola er Siciliens røde hjerte. Tung, mørk og krydret. De italienske vinanmeldere har beskrevet Shadir som et overflødighedshorn af skovens bær med en tydelig konstant tone af modne brombær. Lavet på ren Nero d’Avola. En vin til mad fra grillen, den langtidsstuvede ragout, de krydrede grønsager eller vildt fra skoven. Prøv at servere den til en oksesteg med en bund af ristede kastagner eller kastagnemos. Brug gerne masser af sort peber. 

 

CASCINA D’OR fra Claudio Icardi – Blandet kasse

Cortese er en formidabel drue med sin helt egen karakter. Har domineret hvidvinens historie i Ligurien og den vestlige del af Norditalien i årtier. I hænderne på Claudio Icardi får den grønne drue et endnu dybere udtryk. Fylde, let fedme kombineret med friskhed og toner af fersken, lime og mandel. Helt forståeligt at den er efterspurgt på vinkortet hos de lokale fiskerestauranter. Med sin sprøde struktur og behagelig frugt er den velegnet til blandede salater og fyldige fiskeretter af både hvid, mørk og røget fisk. Nyd den afkølet. 

 

GORGES MUSCADET fra Chateau Gravelle - Luksuskassen

En Gorges-vin hører til eliten af Muscadet-vine i Nantes distriktet. Det er vine, der skal opfylde en række strenge krav, som en sammenslutning af vinbønder i Gorges pålagde sig selv, da appellationen så dagens lys kort efter årtusindeskiftet. Lavet på Melon du Bourgogne der er kernen bag alle Muscadet-vine. En grøn drue der blev importeret til Loire dalen fra Bourgogne, da hård frost i vinteren 1709 havde udryddet alle de lokale stokke. Velegnet til skaldyr, bouillabaisse, rejer og al fisk fra både ferskvand og havet; den er også en velsmagende ledsager til hvidt kød som kylling, gris og kanin. Vinen holder 12.5 procent, hvilket er det maksimale for en appellation Gorges vin, og den har et gemmepotentiale på mindst 15 år. Vinen er dyrket efter økologiske principper, og vil have sit økologiske certifikat fra årgang 2014. Vinen er produceret af familiens kvindelige duo - mor og datter - Veronique og Aurore Chereau. 

 

VENTOUX fra Stephane Usseglio– Luksuskassen

Det skaldede bjerg, Mount Ventoux er en myte indenfor cykelsportens Tour de France. Et bjergterræn der stiller krav til rytterne. Det samme gør jordbunden til områdets vinproducenter, der til gengæld er glade for den bjergkæde, som cykelrytterne skal over. Den giver læ for den hårde Mistralvind, der hvert år blæser gennem det tørre og stenede område. Usseglios lille mark er på fire hektar med 45 år gamle vinstokke er rammen om de tunge, frugtige og samtidig meget harmoniske vine. Lavet på 70% Grenache, 20% Syrah og 10% Carignan. Vinen har stor intensitet, tæt krop med fylde og tyngde, dybe noter af modne røde bær, lidt røg og lakrids, samt et dejligt og befriende bid af modne tanniner. Kombiner den med enhver form for mørkt kød, tungt, fedt fjerkræ og grillede emner. En and vil til enhver tid glæde den, som drikker vinen.

 

NUJ SUJ fra Claudio Icardi – Luksuskassen

Claudio har navngivet denne vin "Nuj Suj - Os alene" for at illustrere den udfordring, det har været at starte en kvalitetsproduktion i Monferrato i Piemonte udenfor det klassiske Langhe-området, som også rummer Barolo og Barbaresco. Nuj Suj er ren Barbera der har gennemgået kort gæringstid ved forholdsvis høj temperatur. Lagret 18 måneder på nye franske ege-barriques efter komplet malolaktisk gæring. Udbyttet på marken er lavt. Under 50 hl. pr. ha. En pragtfuld ledsager til det piemontesiske lidt tunge køkken der både består af svinekød, vildt og okse. Animalsk fedt og tunge vegetarretter som risotto anvendes langt mere i denne del af Italien end længere sydpå. Holder 14 % og nydes af store tulipanformede glas. Produceres i et årligt oplag på 10.000 flasker

 

Vi håber, du nyder vinene i årets februarkasse og de mange muligheder som medlem af vores vinklub. 

 

CAPPA VIN


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

PRØV EN GRØN VINKLUB