Gratis fragt ved 1.500,-

Levering 1-3 hverdage

Bedre vin til bedre priser

Sikker betaling

ELEGANCE OG FRUGT - VINKLUBBEN I MAJ

Oprettet d.

ELEGANCE OG FRUGT - VINKLUBBEN I MAJ

Vores vinklubkasser er altid afstemt efter årstiden, så der er mulighed for at kombinere vinen med den mad, der laves i køkkenet. Vi tilbyder tre kasser. En rød kasse med seks rødvine, en blandet kasse med fire rødvine og to hvidvin og en luksuskasse der næsten altid består af fire rødvine og to vine, som kan være både hvide eller mousserende.

 

 

Prisen er 500,- kroner for rød kasse og blandet kasse. I Majkassen sparer du op til 166,- kroner for seks flasker! !

 

Luksuskassen koster 900,- kroner. I Majkassen sparer du 444,- kroner for seks flasker! 

 

 

Kasserne sendes en gang om måneden. Fragten er 0,- kroner, hvis modtageradressen er en erhvervsadresse. Skal vinene sendes til privatadresse, er der et gebyr på 50, - kroner. Der er ingen binding på medlemsskabet, og man kan altid sætte forsendelserne på pause. Vinene er næsten altid økologiske eller biodynamiske, og besparelsen i forhold til normalprisen er omkring 20 procent. Samtidig giver et vinklubmedlemsskab mulighed for at købe i vores webbutik med 15 procents rabat, og man får 15 procent ved leje af vores hus i Toskana. Se mere om huset her: http://www.toscanaferiehus.dk

 

 

Hvis du vil være medlem af vinklubben og være sikker på at få seks bæredygtige vine hver måned, så send os en mail via kontakt/support og skriv dit navn, adresse og hvilken kasse, du gerne vil have. Så sender vi dig månedens kasse. http://www.cappa.dk/kontakt/

 

VINENE I MAJ

 

 

ZWEIGELT fra Hans Tschida/Østrig – Rød Kasse.

 

Druerne til Tschidas Zweigelt Heideboden er udelukkende hentet på en enkelt mark ved den østrigske sø Neusiedler See; nemlig marken Heideboden. Den færdiggærede vin lagrer seks måneder på store træfade, inden den hældes på flaske. Zweigelt blev født i 1922 som en krydsning mellem Blaufränkish og St.Laurent. Druen har et frugtigt udtryk som Gamay blot med mere krop og kølighed. Tschidas udgave er pakket med moden, blød og let sødlig frugt uden meget tannin, og samtidig holder den 13,5% alkohol, hvilket er højt for en koldklima vin. I dag er Zweigelt Østrigs mest populære rødvinsdrue, og der eksperimenteres med den i både Tyskland og England. Nyd den til grillede grøntsager eller retter med krydret fjerkræ og charcuterie. 

 

WELSCHRIESLING  fra Hans Tschida/Østrig – Blandet Kasse.

 

Sprødhed og en intensiv aroma af grønne æbler. Hans Tschida bruger de fleste af sine Welschriesling druer til sine søde vine, fordi druen fungerer godt med botrytis svampen, der giver det ædle råddenskab, som koncentrerer sukkeret i druerne. Men hvert år producerer han også et mindre antal tørre vine på denne særlige drue. Det er vi glade for! Welschrisling må ikke forveksles med den drue, der normalt blot kaldes Riesling. Welschriesling er udbredt i Centraleuropa og velegnet til fiskeretter og det kolde bord. Prøv den til en blandet salat med ristet gedeost og friskbagt brød. Serveres ved 10-12 grader. 

 

SPÄTBURGUNDER fra Boujong/Mosel – Rød/Blandet Kasse.

Kølighed og elegance med masser af frugt. Boujong's Spätburgunder fra Mosel er en rolig sjæl i en vild krop, der domineres af toner fra hindbær, jordbær, læder og en diskret frugtig sødme. I glasset har den en dejlig blød kerne af venlig læskende frugt og et diskret bid af befriende frugtsyre. Med sin elegance og saftige frugt er det en vin, der passer godt til mellemkraftige retter, som gerne må have en let-fed sauce. Det kan være både kanin ragout, kalvekoteletter, vagtel og gris i mange afskygninger - herunder flæskesteg.

ROVEIAGO fra Monteci/Valpolicella – Rød/Blandet/Luksus Kasse.

En vin der er Ripasso uden at måtte kalde sig det. I stedet hedder den Rosso del Veronese. En helt ny vin fra vores Amarone producent i det nordlige Italien tæt på Gardasøen. I vinen er den ene af de tre traditionelle druer bag Amaronen udskiftet med Merlot, og samtidig er den vinificeret med et højt indhold af restsukker. Nyd denne frugtbombe til de krydrede retter og sommerens første dage med grillvejr.

ROSSO DI MONTALCINO fra Fattoi/Toscana – Luksuskasse

Rosso di Montalcino er på mange måder en lillebror til Brunello. Lavet på den samme druesort men lagret i kortere tid. Gennemtrevler man hele repertoiret i Montalcino vil man finde adskillige Rosso di Montalcino med mere karakter, fylde og dybde, end man finder hos en god del af Brunello’erne. Vinen er lavet på ren Sangiovese og bruges til den tungere del af det toskanske køkken – det vil sige pasta med aromatisk tilbehør, oksekød og retter med indmad. Skal nydes af store kuplede glas der giver god luft til vinen. Velegnet som meditationsvin. Holder 13,5 %

LA LUNA fra Avondale/Sydafrika - Luksuskasse

Månen er en aktiv medspiller i produktionen af denne biodynamiske og klassiske bordeaux blend fra Paarl Valley i Sydafrika. Med de biodynamiske principper i bagagen er alt arbejde i både vinmarken og vinkælderen tilrettelagt, så man har udnyttet de lunare kræfter bedst muligt. Resultatet er en kompleks og fintunet vin, der har opnået sine utrolige detaljer, fordi man har klippet vinstokkene, plukket druerne og omstukket vinen på det optimale tidspunkt. La Luna følger ikke en industriel produktionsplan men de universelle kræfter, der ifølge de biodynamiske teorier står bag alle organiske processer. En topvin fra down under. 50 procent Cabernet Sauvignon, 31 procent Merlot, 7 procent Petit Verdot, 6 procent Malbec og 6 procent Cabernet Franc. En dyb vin med toner af intens frugt, bløde tanniner og strejf af tobak. Nyd den til kompakte retter, mørkt kød og vildt.

 

Vi håber, du nyder vinene i Majkassen.

Med venlig hilsen

CAPPA VIN


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

PRØV EN GRØN VINKLUB