Gratis fragt ved 1.500,-

Levering 1-3 hverdage

Bedre vin til bedre priser

Sikker betaling

FRA DE SICILIANSKE BJERGE- VINKLUBBEN I JUNI

Oprettet d.

FRA DE SICILIANSKE BJERGE- VINKLUBBEN I JUNI

Vores vinklubkasser er altid afstemt efter årstiden, så der er mulighed for at kombinere vinen med den mad, der laves i køkkenet. Vi tilbyder tre kasser. En rød kasse med seks rødvine, en blandet kasse med fire rødvine og to hvidvin og en luksuskasse der næsten altid består af fire rødvine og to vine, som kan være både hvide eller mousserende.

 

 

Prisen er 500,- kroner for rød kasse og blandet kasse. I Junikassen sparer du op til 146,- kroner for seks flasker! !

 

Luksuskassen koster 900,- kroner. I Junikassen sparer du 172,- kroner for seks flasker! 

 

 

Kasserne sendes en gang om måneden. Fragten er 0,- kroner, hvis modtageradressen er en erhvervsadresse. Skal vinene sendes til privatadresse, er der et gebyr på 50, - kroner. Der er ingen binding på medlemsskabet, og man kan altid sætte forsendelserne på pause. Vinene er næsten altid økologiske eller biodynamiske, og besparelsen i forhold til normalprisen er omkring 20 procent. Samtidig giver et vinklubmedlemsskab mulighed for at købe i vores webbutik med 15 procents rabat, og man får 15 procent ved leje af vores hus i Toskana. Se mere om huset her: http://www.toscanaferiehus.dk

 

 

Hvis du vil være medlem af vinklubben og være sikker på at få seks bæredygtige vine hver måned, så send os en mail via kontakt/support og skriv dit navn, adresse og hvilken kasse, du gerne vil have. Så sender vi dig månedens kasse. http://www.cappa.dk/kontakt/

 

VINENE I JUNI

 

 

FRA DE SICILIANSKE BJERGE 

 

VIRGO fra Todaro/Sicilien – Rød Kasse. ØKO

Her er blomme, sveske og kirsebær krydret med stjerneanisse, sort peber og mørke urter. En vin fra de sicilianske bjerge syd for Palermo lavet på lige dele Merlot og Cabernet Sauvignon.  De økologiske druer er modnet i en halv kilometers højde hævet over det varme sicilianske lavland. En vin der egner sig til mad fra grillen, 

den langtidsstuvede ragout, de krydrede grønsager eller fra den mørke stegte fisk. Brug gerne masser af sort peber. Der produceres 15.000 flasker om året. 

 

CALA 1  fra Spanien – Rød/blandet Kasse. ØKO

Her er toner af lakrids og modne røde bær. Cala 1 er økologisk dyrket på den spanske højslette ikke langt fra kongebyen Ciudad Real. Lavet på Tempranillo og Syrah med et lille bidrag af Cabernet Sauvignon. Familien Alvarez-Arenas har arbejdet økologisk siden begyndelsen af årtusindtallet. Alle druer høstes med håndkraft og altid lige før daggry, så de kommer kølige ind til vineriet. Nyd den til sommeren grillretter og meget gerne af store glas. 

 

AMANDIERS fra Chateauneuf du Pape – Rød/Blandet Kasse. BIO & ØKO

Rødderne på de gamle mandeltræer snor sig ind mellem vinstokkene og giver navn til vinen: Les Amandiers – mandeltræerne. Vinen fra Stephane Usseglio er en lille Chateauneuf du Pape da den er fremstillet på druer, der reelt kunne være anvendt til fremstilling af cruvinen. Alle druer er dyrket biodynamisk og økologisk. Blandingen er Stephane helt egen: 80 procent Grenache med små bidrag af Clairette, Alicante og Merlot. Nyd den til lette pastaretter, risotto eller unghane. 

 

LYBRA fra Todaro/ Sicilien – Blandet/Luksus Kasse. ØKO

800 meter står højdemåleren på, når der høstes druer til Todaros Chardonnayvin, Lybra. En højde og et klima hvor druen har mulighed for at udtrykke sine eksplosive smagstoner. Ikke mindst fordi marken vender mod nord, hvad der giver Todaro mulighed for at lade druerne modne langsomt i det varme sicilianske klima. Heroppe under himlen høstes der en måned senere end i lavlandet. Resultatet er en sprød mineralsk vin med toner af pære og citronmelon blandet med strejf af aromatiske krydderurter. Den rene smag med masser af krop og et strejf af citrus gør den til en ægte siciliansk bjergvin. Nyd den som aperitif eller til salater, fiskeretter og skaldyr. Perfekt til gratineret hvid fisk med Julienne salat. Der produceres 8.000 flasker om året. Vinen holder 13 procent og har potentiale til at blive gemt i op til ti år. 

 

ABRIVAT Costers del Segre/Spanien – Luksuskasse

Sort peber, kanel, vanilje og en tsunami af frugt. Abrivat er en muskuløs vin, der samtidig er fløjlsblød, når den folder sig ud. Lavet på Grenache med bidrag af Tempranillo og Cabernet Sauvignon. Vinen fremstilles på økologiske druer og med naturgær, men det er først yngre årgange, der er certificerede. Modner på franske og amerikanske egefade. Formidabel til tung mad og mad der toner af grill. Dekanter den gerne, inden den serveres. 

 

ADALID Ribera del Duero/Spanien - Luksuskasse

Ribera del Duero har altid været kendt for at producere store vine. Adalid er en kompleks vin skabt på druer, der er modnet i knap en kilometers højde. De store temperaturforskelle mellem nat og dag er med til at øge mængden af smagsstoffer i druerne. Vinen lagrer 16 måneder på egefade, inden den hviler yderligere to år, før den sendes i handlen. Velegnet til rødt kød, lam, vildt og lagrede oste. Åben den gerne flere timer inden den skal drikkes eller dekanter den. 

 

Vi håber, du nyder vinene i Junikassen.

Med venlig hilsen

CAPPA VIN


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

PRØV EN GRØN VINKLUB