Gratis fragt ved 1.500,-

Levering 1-3 hverdage

Bedre vin til bedre priser

Sikker betaling

FREM MED VINKØLEREN - VINKLUBBEN I AUGUST

Oprettet d.

FREM MED VINKØLEREN - VINKLUBBEN I AUGUST

Vores vinklubkasser er altid afstemt efter årstiden, så der er mulighed for at kombinere vinen med den mad, der laves i køkkenet. Vi tilbyder tre kasser. En rød kasse med seks rødvine, en blandet kasse med fire rødvine og to hvidvin og en luksuskasse der næsten altid består af fire rødvine og to vine, som kan være både hvide eller mousserende.

 

 

Prisen er 500,- kroner for rød kasse og blandet kasse. I Augustkassen sparer du op til 232,- kroner for seks flasker! Det er 32 procent.

 

Luksuskassen koster 900,- kroner. I Julikassen sparer du 252,- kroner for seks flasker! Det er knap 25 procent.

 

 

Kasserne sendes en gang om måneden. Fragten er 0,- kroner, hvis modtageradressen er en erhvervsadresse. Skal vinene sendes til privatadresse, er der et gebyr på 50, - kroner. Der er ingen binding på medlemsskabet, og man kan altid sætte forsendelserne på pause. Vinene er næsten altid økologiske eller biodynamiske, og besparelsen i forhold til normalprisen er omkring 20 procent. Samtidig giver et vinklubmedlemsskab mulighed for at købe i vores webbutik med 15 procents rabat, og man får 15 procent ved leje af vores hus i Toskana. Se mere om huset her: http://www.toscanaferiehus.dk

 

 

Hvis du vil være medlem af vinklubben og være sikker på at få seks bæredygtige vine hver måned, så send os en mail via kontakt/support og skriv dit navn, adresse og hvilken kasse, du gerne vil have. Så sender vi dig månedens kasse. http://www.cappa.dk/kontakt/

 

VINENE I AUGUST

 

 

FREM MED VINKØLEREN!

Husk at køle vinene ned – også de røde! I den formidable sommervarme bliver vinene hurtigt mere end 20 grader på frokostbordet. Så køl den røde vin ned til 12-14 grader inden du serverer. Så får den hurtigt den rigtige temperatur i glasset. Og den hvide? Sæt den altid i en isspand. Det fortjener den!

 

FORSTERS ROTWEIN 2011 ØKO – Rød/Blandet kasse.

Den første vin i den røde og den blandede kasse er netop en rødvin, der vinder ved at blive drukket kold. Forsters Rotwein er en blanding af røde druer og resultatet er en vin, der er sødere end de fleste rødvine. Lidt som en tysk Dornfelder, hvis du kender den drue. Men køl den ned som en Beaujolais til de 12-14 grader og nyd den til de krydrede retter. Gerne dem med chili og karry. Den er også fortrinlig til de skrappe oste!

 

FLEURIE JEAN PIERRE TEISSSEDRE BEAUJOLAIS – Rød/Blandet kasse.

Og vi køler videre. Helt i den sydfranske ånd! Fleurie er en af de ti cru-vine fra Beaujolais, og den røde Gamay drue har altid vundet ved at blive kølet og nydt som en hvidvin til fisken eller det lyse kød. En perfekt vin til den nye varme danske sommer. Beaujolais får sin frugt og friskhed fra druen og den særlige måde som vinen gæres. Gamaydruerne presses ikke men kommes hele i et hermetisk lukket gæringskar, hvor de første alkoholprocenter skabes helt uden hjælp fra gærcellerne. Det er xxx, der gør underværket og giver det friske præg.

 

CHIANTI COLLI FIORENTINI 2014 SAN MICHELE A TORRI ØKO – Rød kasse.

En vin fra højene omkring Firenze, der passer til alle sommerens retter med tomat. Den økologiske Colli Fiorentini er gårdens adelsmærke og fremstillet på Sangiovese med små bidrag af Canaiolo og Colorino. Drueskallerne får lov til at hvile sammen med den pressede most i to uger, inden gæringen begynder. Det er med til at give vinen sin dybde og mange smagsnuancer. Nyd den også til pizza, kødretter og let krydrede retter.

 

CAMPOTROVO SAN MICHELE A TORRI ØKO – Blandet kasse.

San Michele a Torris hvide vin er en blanding mellem den internationale Chardonnay drue og Trebbianodruen, der næsten udelukkende dyrkes i Mellem Italien. Resultatet er blevet et møde mellem Chardonnays fedme og det friske urteagtige præg, der er en del af Trebbianos særkende. Nyd den til både fisken, det lyse kød og sommerens lette retter med krydderurter, citron og friske grøntsager.

 

LA LUNA AVONDALE 2010 ØKO & BIO – Luksus kasse.

Månen er en aktiv medspiller i produktionen af denne klassiske bordeaux blend. Med de biodynamiske principper i bagagen er alt arbejde i både vinmarken og vinkælderen tilrettelagt, så man kan udnytte de lunare kræfter bedst muligt. Resultatet er en kompleks og fintunet vin, der har opnået sine utrolige detaljer, fordi man har klippet vinstokkene, plukket druerne og omstukket vinen på det optimale tidspunkt. La Luna følger ikke en industriel produktionsplan men de universelle kræfter, der ifølge de biodynamiske teorier står bag alle organiske processer. En topvin fra down under. 50 procent Cabernet Sauvignon, 31 procent Merlot, 7 procent Petit Verdot, 6 procent Malbec og 6 procent Cabernet Franc. En dyb vin med toner af intens frugt, bløde tanniner og strejf af tobak. Nyd den til kompakte retter, mørkt kød og vildt.

 

LES CLAUX BLANC CÔTES DU RHÔNE ØKO & BIO – Luksus kasse.

Alle druer til Usseglio’s hvide Côtes du Rhône kommer fra en enkelt mark: Les Claux der er beplantet med gamle stokke på mere end 50 år. Vinen adskiller sig fra andre hvide Rhône vine ved at have en stenagtig mineralitet og en flot og præcis syre, der gør den rank og forfriskende. Samtidig rummer vinen de orientalske smagsnuancer, som er klassisk for hvid Rhône. Druesammensætningen er 40% Grenache Blanc, 30% Rousanne og 30% Clairette, alle dyrket både økologisk og biodynamisk. Nyd den til laks og hummer gerne med cremede legerede saucer, så syren har noget at "skære" i. Vinen vil også gøre sig godt til salater med unghane med vinaigrette og mango.

 

VALPOLICELLA CLASSICO SUPERIORE MONTECI – Luksus kasse.

Mens betegnelsen Classico i forbindelse med Valpolicella betyder, at vinen er dyrket indenfor det klart afgrænsede historiske område lidt nord for Verona, så betyder Superiore, at der er tale om en vin med højere krav til udbytte på marken, alkoholprocent og lagringstid. Hovedbestanddelen er Corvina, der suppleres af mindre mængder Molinara og Rondinella. I Romeo og Julies hjemby Verona, vil vinen blive serveret til Polenta - dehydreret majsgrød - pasta og retter med svinekød. Men vinen har muskler, der også vil gøre den velegnet til decideret bjergmad som lam, får og vildt.

 

Vi håber du nyder resten af sommeren og vinene i augustkassen.

Venlig hilsen

Cappa Vin

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

PRØV EN GRØN VINKLUB