Gratis fragt ved 1.500,-

Levering 1-3 hverdage

Bedre vin til bedre priser

Sikker betaling

AMARONE TIL 100 KR.! GLEM DET!

oprettet d.

AMARONE TIL 100 KR.! GLEM DET!

 

Interview med Montecis kvindelige ønolog Elisabetta Righetti

 

Det er en kombination af bedrageri og branding, når man på det danske marked kan finde Amarone vine til både 99 kroner og 999 kroner.

 

Det siger ønologen bag vinhuset Monteci's Amarone og Ripasso vine, Elisabetta Righetti. Hun undrer sig over, at konsortiet bag Valpolicella vinene lader de billige Amaroner slippe gennem kontrollen.  

 

"Jeg troede, kontrollen var mere effektiv, men som man siger i Italien: hvis der er en måde at omgå reglerne på, så vil den blive fundet. Det kan ikke lade sig gøre at fremstille en Amarone, der kan sælges på det danske marked for under 100 kroner. Når du tørrer druerne, forsvinder der 35 procent af den volumen, der skal blive til vin. Samtidig høster du kun de bedste klaser på marken, og alt arbejde skal foregå i hånden. Det er en dyr proces. Jeg vil ikke gå ind i en diskussion omkring de enkelte producenter, men kan kun konkludere, at vine der sælges så billigt ikke er produceret i overensstemmelse med de krav, der er til fremstillingen af en Amarone."

 

Og de dyre vine?

 

“At producenter som Al Forno og Quintarella kan sælge deres vine til priser, der ligger mange gange over det normale niveau, er den samme mekanisme, som man ser indenfor tøj, briller eller ure. Enkelte mærker har været i stand til at brande deres produkter så effektivt, at kunderne er villige til at betale en høj pris. For Al Forno og Quintarella hænger det også sammen med, at de har været i stand til at skabe en kultstatus, fordi de var nogle af de første producenter af Amarone. 

 

Men kvaliteten svarer ikke til prisen…?

 

“Det må forbrugerne afgøre. Jeg kan kun sige, at der grundlæggende kun er en måde at lave en bedre kvalitet på, og det er ved konstant at forbedre det råmateriale, du laver vinen på. Det er forskellen på vores Amarone Classico og vores Amarone Monteci. Alle de druer, vi bruger til vores Classico, er blevet udvalgt fra både marken og fra den enkelte vinstok. Til Monteci sorterer vi i materialet en gang til, for at få kvaliteten af druerne et niveau højere op. Det er med vin som med alle andre fødevarer – det er råvarerne, der bestemmer produktet. Det kræver også en god mælk for at lave en god ost.” 

 

For 30 år siden var en Amarone vin ikke noget producenterne nord for Verona i Italien var stolte af. Den kompakte og powerfyldte vin, der i dag begejstrer vindrikkerne, blev dengang betragtet som en fejl. En sød recioto der var smuttet mellem hænderne på producenten. En “recioto scappá”, som man kalder det på den lokale dialekt.

“Historisk er der ingen tradition for at lave tunge og tørre vine i denne del af Italien. Derfor var det først, da man fandt ud af, at eksportmarkederne satte pris på denne type vin, at man begyndte at lave Amarone-vine i stedet for Recioto”, siger Elisabetta Righetti, der som vinmager hos Monteci flere gange har besøgt Danmark, hvor hun gennem en række vinsmagninger har gjort danskerne lidt klogere på de røde vine fra Valpolicella området nord for Verona. 

 

Hvad er forskellen på en Recioto og en Amarone?

 

“Den grundlæggende forskel på en Recioto og en Amarone er, at man stopper gæringen på Recioto’en, mens den stadig har et indhold af restsukker, mens Amaronen gæres ud til alkoholprocenten når over de 16 procent. Det giver en tør og kompakt vin. Begge vine er lavet på tørrede druer, der først presses i januar eller februar. Det betyder, at man får en druemasse med mindre vand men med mere sukker og aromastoffer. Faktisk er koncentrationen til de druer der tørres til Recioto endnu højere, da de ligger længere og tørrer ind til 50 procent.”

I dag bruges næsten alle de druer, der tørres i Valpolicella området til produktion af Amarone i stedet for den søde Recioto. For 30 år siden var det omvendt.

“Det er et godt eksempel på den markedsjustering, der konstant sker. Akkurat som med Ripasso, der første gang blev lavet af producenten Masi for nogle årtier siden med det formål at lave en kraftigere udgave af Valpolicella Superiore. I begyndelsen var der ingen, der troede på ideen, men i dag producerer alle producenter i området en Valpolicella Ripasso.”

 

Mens Amaronen  og Reciotoen er lavet på en presning af tørrede druer, så er Ripasso-vinen en almindelig Valpolicella rødvin, der i foråret gærer en gang til på det druekvas, som man har lavet Amarone og Recioto på. Denne gengæring – ripassagio – giver en kraftigere vin med en højere alkoholprocent og en anelse mere restsødme. Populært kaldet en lille Amarone.

 

Elisabetta Righetti har som mange andre af de yngre vinmagere i Italien adopteret den franske vinopfattelse, der fokuserer på terroir fremfor arbejdet i vinkælderen, der  traditionelt har været de italienske producenters højborg. 

 

“En vin laves på marken. Så enkelt er det. Derfor har vi med alle vore nyplantninger benyttet os af en række analysemetoder. På en mark på 5 hektar tager vi 6-7 dybe boreprøver på udvalgte steder, som bliver analyseret for at vurdere hvilken type rod og hvilken klon af druen, vi skal bruge det pågældende sted. Vi planter i dag også meget tættere på marken, end det tidligere var normalt, ud fra den grundtanke, at den enkelte vinstok skal lide for at yde sit bedste. Derfor gror der også græs mellem vore vinstokke. Vinen skal konkurrere med de andre planter om næringsstofferne.” 

 

Selvom traditionen i Veneto historisk ikke har en plads til de kraftige røde vine, som området i dag er mest kendt for, så har den lokale gastronomi også retter, der passer til den tunge Amarone.

 

“Oksetunge og grisefødder er en del af det traditionelle køkken, som går forrygende til en vintervin som Amarone. Lav en Bollito Peará hvor grisefoden fra albuen og ned koger i et døgns tid med masser af peber. Server den med brød, grønsager og et godt glas Amarone,” siger Elisabetta Righetti, der oprindelig er uddannet som biolog fra universitet i Padova, hvor hun har taget en Ph.d i Human Genetic. En disciplin hun fortsatte som udvekslingsforsker på Oxford University i England med speciale i kræftsygdomme. Som fjerde generation af en vinproducerende familie trak traditionen imidlertid hårdt i videnskabskvinden, og for ti år siden afsluttede hun en Master Degree i ønologi – videnskaben om vinfremstilling – på Universitetet i Milano. Siden da har hun været ansvarlig for fremstillingen af vinene fra Monteci. 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

PRØV EN GRØN VINKLUB