LES ROCAILLES PINOT NOIR - UNDER KONVERTERING
En vin der burde have tilnavnet Grand Cru. Men på grund af de interne regler i Alsace er der aldrig oprettet Grand Cru zoner til Pinot Noir druen, fordi området næsten udelukkende lægger jord til produktion af hvidvin. Les Rocailles er fremstillet på druer fra marken Mittlerer Eich i hjertet af Grand Cru Eichberg, der er et af de tørreste og mest solbeskinnede steder i Alsace, hvor den blå drue kan opnå fuld modenhed. I Alsace betyder lokalklimaet hele forskellen. Mens solen kan skinne over Eguisheim og Eichberg, kan den sagtens stå på blæst og dagregn i det flade landskab i Mulhouse blot 25 kilometer derfra. Arbejdet med den lille, kompakte og frugtige Pinot Noir drue, har Michel Ginglinger lært hos hos Armand Rousseau i Gevrey-Chambertin i Bourgogne, hvor han er uddannet som ønolog.
De håndplukkede druer høstes sent for at opnå fuld modenhed. Maceration i to til tre uger, inden vinen gæres færdig ved forholdsvis lave temperaturer. Lagrer omkring 12 måneder i nye egefade på 228 liter. Der laves kun 2-3 fade om året af denne vin, det vil sige 600-900 flasker.
Med sin fine struktur pakket ind i en voldsom råstyrke er denne kølige vin den perfekte bordherre til en menu med rødt oksekød, vildt, mørkt fjerkræ og masser af sovs!
Årgang 2016 har fået 93 point hos Robert Parker.
OKSE * KALV * VILDT * FASAN * VILDSVIN
FAKTA OM VINEN
