Gratis fragt ved 1.000,-

Levering 1-3 hverdage

Bedre vin til bedre priser

Sikker betaling

WEINGUT INGRID GROISS***Weinviertel, Østrig - UNDER KONVERTERING

 

Passion, følelser og beslutsomhed er det, der driver Ingrid Groiss. Når hun selv skal sige det. Som en af de nye kometer i den østrigske vinverden er hun en af årsagerne til den stigende internationale anerkendelse af det høje kvalitetsniveau hos de unge nye vinmagere i det nordøstligste af de østrigske vindistrikter - Weinviertel. Grüner Veltliner og Riesling er råmaterialet og målet er smagen af terroir. Gerne med dybde og fedme blot det er rullet ind i mellemeuropæisk kølighed og elegance.   

 

HISTORIEN

 

Der er aldrig ført dagbog eller skrevet slægtshistorie for familien Groiss. Når folk spørger, hvornår det hele begyndte, er svaret at nobody knows. Familien har altid lavet vin på markerne i Leiser Berge nord for Wien. Men generationernes spor er derude. De vinstokke, der har mere end 60 år gamle rødder, er plantet af Ingrids bedstefar. Hendes forældre har plantet de stokke, der i dag er 30-40 gamle, mens hun de seneste år har sat en række unge stokke i jorden. Ialt 18 hektar, der fordeler sig på fire lokaliteter i Haugsdorf, Fahndorf og Breitenwaida. Ingrid Groiss overtog vingården i 2010. I 2015 begyndte konverteringen til økologisk brug, og den første økologisk certificerede årgang er 2019. Årgangene 2016-18 er alle produceret efter de økologiske principper med brug af naturgødning, naturgær og ingen brug af pesticider. Som et symbol på familiens passion for bæredygtighed har de valgt haren som gårdens symbol. Når den hopper rundt i vinmarken, repræsenterer den for Ingrid den mangfoldighed i jorden, som er nødvendig, hvis vinstokkene skal trives. Og den minder hende om, at selvom hun har skøde på jorden, så er den samtidig et levested for en lang række organismer. 

 

PRODUKTIONEN

 

Weingut Groiss producerer i gennemsnit 60.000 flasker om året fordelt på 11 vine. Fem hvide vine fremstillet på Grüner Veltliner - heraf er to enkeltmarksvine - og tre på Riesling. To vine er Gemischter Satz hvilket betyder at de er fremstillet på en bred blanding af druesorter, der alle har vokset på den samme vinmark. Den traditionelle måde at dyrke og producere vin på i Østrig. Druerne gror og modnes på den samme mark, de høstes sammen og de fermenteres sammen. Familien producerer tillige en Rosé på en blanding af Pinot Noir og Zweigelt. 

 


PRØV EN GRØN VINKLUB