Gratis fragt ved 1.000,-

Levering 1-3 hverdage

Bedre vin til bedre priser

Sikker betaling

DISSEGNA *** Veneto Italien - ØKOLOGISK

 
Mariehøns spiller en stor rolle i sommerdagene på Dissegna vingodset i det nordøstlige Italien. For de plettede og hårdskallede insekter er Maddalenas ynglingsdyr. Og for Franceso Dissegna er det netop datterens glæde over mangfoldigheden i vinmarken, der er med til at give mening i det hårde arbejde, det er at fremstille nogen af Friuliens bedste Prosecco'er. Det er den samme glæde over naturen og livet i marken, der i 1998 fik ham til at konvertere til økologisk produktion. En glæde der er en del af familiens DNA, som Francesco sigerr: "Min far lærte mig at betragte vinstokken som en moderplante, der afspejler områdets personlighed og originalitet. At ødelægge den balance med pesticider og kunstgødning giver ingen mening."
Franceso arbejder med komposteret gødning og anvender udelukkende de naturlige gærceller til gæringen vinen. Vinstokkene, der arbejder i symbiose med den kalkholdige lerjord, de vokser i, er gennem årene blevet stadig mere modstandsdygtige overfor de sygdomme, der rammer konventionel vinproduktion. Klimatisk nyder planterne godt af de kølige vinde,der blæser op fra det nærliggende Adriaterhav og sikrer en langsom modning af de grønne druer. En garanti for at de ved høsten stadig indeholder en syrebalance, der kan sikre vinens sprøde kendetegn. 
 
HISTORIEN
 
Vinproduktionen på Dissegna blev indledt i 1925 af Francesco's bedstefar Antonio. Et arbejde der blev videre ført af Francesco far, Giovanni, som overtog forvaltningen af godset i 1950'erne. Med konverteringen til økologisk jordbrug i 1998 blev DIssegna en af de første grønne vingårde i Friulien. 
 
PRODUKTIONEN
 
Foruden Prosecco - eller Glera som druen kaldes lokalt - producerer Francesco en række rødvine på Cabernet Franc, Merlot, Refosco og Raboso. Produktionen af hvidvin er baseret på Chardonnay, Pinot Grigio, Verduzzo, Lison og Sauvignon Blanc. Proseccodruen vinificeres som Frizzante, Spumante Brut og Spumante Millesimato Extra Dry. Alle vine er DOC.

PRØV EN GRØN VINKLUB