Gratis fragt ved 1.000,-

Levering 1-3 hverdage

Bedre vin til bedre priser

Sikker betaling

MONTECI *** Valpolicella- Italien. ěKOLOGISK - VEGANSK

 

I slutningen af 1990'erne besluttede familien bag Monteci at træde ud af sin egen skygge. I mere 100 år havde familien forsynet en lang række af producenterne i Valpolicella-området med råmaterialet til deres amaronevine. Firmaet er stadig garanten og eminencen i Valpolicella, men i dag markedsføres det bedste fra de 100 hektarer med vinstokke under familiens eget navn.  I 2015 begyndte konverteringen til økologisk produktion, og de første vine blev certificeret i 2018. Montecis vine er desuden certificeret veganske, da der alene bruge vegetabilsk humusholdig gødning som nærngstilskud til vinstokkene. Alle vine produceres med den gær, som lever naturligt i vinmarken. 

 

Historien 

Familien Righetti har dyrket vin i tre generationer. I dag ledes arbejdet af to brødre og to søstre i fælleskab med deres børn. Det er Franscesco Righetti,der er ønologen bag husets vine. Foruden de arealer, der altid har været i familiens eje, har deb købt to nye mindre ejendomme i Fumane og S. Pietro, der er blevet sat i stand med stenterraser og nye tilplantninger. Produktionen er i dag på knap 250.000 flasker om året. I 2010 ændrede huset sit navn fra San Michele til Monteci.

 

Produktionen 

Produktionen består af to hvidvine på ren Pinot Grigio, Lugana DOC, en Valpolicella DOC Classico, Valpolicella DOC Classico Superiore, to forskellige Ripasso, tre forskellige Amarone Classico og en Valpolicella Recioto. De røde er primært lavet på Corvina, Rondinella og Molinara. Fra sine marker ved gardasøen producerer familien rosévinen Bardolino og der er en stor og bred produktion af mousserende vine - både charmat og metodo classico. 


PRØV EN GRØN VINKLUB