Riesling Braitenpuechtorff, Ingrid Groiss, Weinviertel, Østrig 2020

Område
Weinvirtel
Druesort
Riesling
Årgang
2020
Alkoholprocent
13%
225,00 kr
225,00 kr

Så stor drue-typicitet at man aldrig er i tvivl. Kælen sitrende og vibrerende syre, kærtegnende og generøs Riesling-frugt med noter af melon, hvide blomster, en helt diskret og elegant abrikos plus en forsigtig grape i udgangen. Vinen er tør og dens spil-levende frugt og elegance når olympiske højder.

Læs mere om vinen

Riesling Braitenpuechtorff, Ingrid Groiss, Weinviertel, Østrig 2020

En Riesling, der burde være pensum på ’Riesling-akademiet’. Vinen er svævende elegant som en balletdanser, der på tåspidser strækker armene mod himlen. Du får noter af abrikos (uden sukker), melon, stenfrugt og blomstrende frugttræer. Og samtidig har vinen så meget nerve og spændstighed som lårmusklerne på selvsamme ballerina. Du bliver forkælet af saftige og kølige Riesling-frugtnoter samtidig med, at mundvandet driver af fryd af den smukke syre og mineralet i vinen. Vinen står i fuldendt balance.

Druerne til vinen henter Ingrid Groiss på to af sine Cru-marker (Sauberg og Henne). Hun plukker bevidst druerne én uge tidligere, end hun normalt høster på disse to marker. Tanken og målet er at tilbyde intensiteten fra terroiret og samtidig give en vin, der er nemt tilgængelig - og målet er opnået.

Der laves blot 2.000 flasker af denne skønhed om året.

Vinen er certificeret økologisk.