Batard-Montrachet Grand Cru, René Lequin-Colin, Frankrig 2020

Område
Bourgogne
Druesort
Chardonnay
Årgang
2020
Alkoholprocent
13,5%
4.995,00 kr
4.995,00 kr

Vinen er et pragtstykke af nobilitet og intens energi. Den har en majestætisk balance mellem det fede og cremede univers og et væld af lag og smagsindtryk af honningmelon, anis, vanilje og smør. Det hele sat på plads og styret af kirurgisk præcise mængder af befriende syre og mineralitet, som var den doseret med skydelære. Den er som et budskab fra drømmeland.

Læs mere om vinen

Batard-Montrachet Grand Cru, René Lequin-Colin, Frankrig 2020

Mens vinen er ung, holder den igen og føles en smule lukket, men du kan sagtens fornemme storheden. Den viser små, fine smørrede noter, akacieblomst, lys pære, anis i form af forsigtig kørvel og estragon, og balancen er stadig perfekt, selvom vinen er ung.

Med tiden vil aromaerne udvikle sig og gå mere i retning nødder, brødkrumme, vanilje og honning, og anis-noterne vil trække mere i retning af fennikel og lakridspulver. Allerede som helt ung har den en flot balance og viser sin skønhed.

Alle druerne kommer fra de få stokke, der udgør René Lequin-Colins 0,13 hektar af den verdensberømte mark, Bâtard-Montrachet. Vinen ligger 12 måneder på træfade, og det bliver til et enkelt fad vin om året (300 liter).

Vinen er certificeret økologisk.