Les Angelots, Pouilly-Fumé, Masson-Blondelet, Loire 2020

Område
Pouilly-Fumé. Loire
Druesort
Sauvignon Blanc
Årgang
2020
Alkoholprocent
13%
288,00 kr
288,00 kr

Masson-Blondelets entry Pouilly-Fumé - og hvilken entry! Du får renhed, kælen frugt, salt, hvide blomster, gule frugter, den vigtige og livgivende syre og en minaralitet som pulveriseret grundfjeld. Ligesom alle Masson-Blondelets vine er renheden og præcisionen stor. Selvom du mødes af modne gule frugter og let cremethed, så trækker saltet, mineralet og syren mundvand og holder den flotte balance i Les Angelots.

Læs mere om vinen

Les Angelots, Pouilly-Fumé, Masson-Blondelet, Loire 2020

Vinen er stringent og sprød og har masser af frugt pakket ind i et slankt, præcist og elegant skelet af perfekt syre, citrus og saltet mineralitet. Strukturen i vinen holder den slank, glad og glædesspredende. Den sidder længe i munden, enormt længe – på den gode måde.

Les Angelots er lavet på ren Sauvignon Blanc, og stokkene er 40 år gamle. Undergrunden er limestone (Oxfordian Limestone), og vinen ligger 12 måneder sur lie. Tiden på bærmen giver mere krop og en smule fedme til vinen, samtidig med at den rene, rensende syre og mineraliteten sørger for, at vinen holder sin balance.  

 Søskendeparret Mélanie og Pierre Masson er den 14. generation vinbønder i familien og kan dokumentere sin vinbondeslægt helt tilbage til 1550. Siden år 2000 har de sammen drevet Domainet Masson-Blondelet. Vingården har 22 ha i Pouilly Fumé og 4 ha på den anden side af floden, i Sancerre.

Selve vingården ligger midt i Frankrig, 200 km syd for Paris og kun 100 km fra Bourgogne, i hjertet af Pouilly Fumé, i Pouilly-sur-Loire. Vingården består af tre etager gravet ind i undergrunden, så vinifikationsprocessen kan opereres ved hjælp af tyngdekraften.

Vinmarkerne kultiveres udelukkende med maskinel og manuel kraft og helt uden brug af kunstgødning, pesticider og herbicider.