RIESLING SEKT TROCKEN - ØKOLOGISK/VEGANSK
Det er helt specielle geologiske forhold, der danner grundlag for denne mousserende vin. Marken ligger lavt i bunden af en dalsænkning, og jordbunden er domineret af ler og granit. To vigtige faktorer når man skal dyrke druer til en vin med bobler. Derfor var beliggenheden afgørende, da familien Forster allerede i 1966 udvalgte marken til de Rieslingstokke, der skulle producere druerne til husets mousserende sekt. Som Georg Forster i dag siger det: "Min far valgte netop den mark til hans sekt, fordi både jordbund og de køligere temperaturer betyder, at druerne modnes langsommere. Den lange vækstperiode giver mere aromatiske druer, uden at syreindholdet falder. Netop den kombination giver mulighed for at skabe det sprøde udtryk, vi gerne vil have i vores Sekt."
Ren Riesling. Vinen har et højt syreindhold og et rensende bid. Selvom den er trocken, så har vinen en lille del restsukker. Akkurat nok til at give en fyldig krop og lidt brede skuldre, uden at den bliver sød. Høstudbyttet er lavt, ca. 55 hl/h, og vinen hviler på sit gærdepot i 15 mdr., inden den degorgeres. Der laves blot 1500 flasker om året.
Rieslingens karakteristiske syre gør vinen rank, frisk og læskende og giver den diskrete toner af ananas, æble og fersken. Nyd den som aperitif, på terrassen, til alle fisk og skaldyrs retter. Prøv den for eksempel til Plateau de fruits de mer!
FISK * SKALDYR * APERITIF
FAKTA OM VINEN
