Monteci, Valpolicella, Veneto, Italien

Monteci, Valpolicella, Veneto, Italien

Monteci er en familie-vingård grundlagt i 1925 af Leone Righetti, tipoldefar til den nuværende Chief-vinmager, Francesco Righetti. Navnet Monteci har været familiens kælenavn gennem generationer. Vingården ligger i det smukke Valpolicella, 12 km nord for Verona.

Monteci laver store, fyldige vine, rigtige vine og vinøse vine. Balance er vigtigt for Monteci, så selv i deres store, bastante Amarone og Ripasso-vine er der balance. Det er vine med store muskler og potent krop, men det er meget mere end det: Det er vine, der er langt fra de overpumpede, oversøde og vulgære vine, der har oversvømmet verdensmarkedet de seneste 10 år. Monteci er vine med karakter, med modspil, med syre, med lag, med dybde og med rygrad – det er rigtige vine.

Monteci laver hele paletten fra de saftige, ungdommelige vine som Valpolicella Classico, Pinot Grigio og mousserende rosé, over Ripasso og Amaroner i flere udgaver, til Recioto. Hver gang er nøgleordene smag, præcision og balance. Og det er særdeles holdbare vine, selv deres Ripassoer har en levetid på over 15 år.

Bæredygtighed er et andet nøgleord hos Monteci. Alle deres vine er certificeret økologiske, al strøm til vingården kommer fra store solceller på taget af deres showroom. Markerne gødes med deres egen kompost, som er lavet af overskuds-plantemateriale. Biodiversiteten på markerne er stor, og der plantes egetræer, oliventræer, akacietræer, pinjetræer samt et utal af plantearter rundt i vinmarkerne for at styrke insekter og udbrede dyrelivet.