Tenazio, Ripasso, Valpolicella Classico, Monteci, Veneto, Italien 2011
Du får moden frugt, mørke bær, sorte modne søde kirsebær og syrlige morello kirsebær, læder, kaffe, tobak, frugt og tørhed - og lag på lag. Selvom vinen har en potent krop med kant af sødme, så har den en rank og spændstig krop, tørhed og lidt støvet rolighed over sig.
Den er robust, rund, fyldig, bestemt og balanceret. Montecis Tenazio Ripassos intensitet kan måle sig med mange Amaroner.
Vinen er andengæret med ’kvaset’ fra Montecis top Amarone, Costa della Corona, samt kvaset fra den endnu mere koncentrerede Recioto.
Druerne er høstet i 600 meters højde, og Tenazio ligger 4 år på 2.500 liters træfade. Der laves blot få tusinde flasker af vinen om året.