Gratis fragt ved 1.500,-

Levering 1-3 hverdage

Bedre vin til bedre priser

Sikker betaling

CHATEAU GRAVELLE *** Loire - Frankrig

 

Der står to kvinder, en hård klippegrund og meget gamle stokke bag den buket hvide vine, som Chateau Gravelle producerer på en tynd stribe land mellem de to floder Sevre og Maine. Vine der smager af terroir og druen Melon de Bourgogne, som er substansen i de franske Muscadet vine. Familien understreger selv, at de laver lokal vin på Gabbro, som er navnet på den vulkanske klippegrund, som stokkene vokser i. Klippen er dækket af et tyndt lag ler, der giver druer fyldt med mineralitet og et strejf af citrus. Mange af stokkene har mere end 100 år gamle rødder.  På Chateau Gravelle betragter man alle stokke med en alder på mindre end 40 år for unge. 

 

Historien 

Det var ønsket om at lave en vin af høj kvalitet, som kunne parres med det franske cuisine på de bedre restauranter langs Loire og i hovedstaden Paris, der i 1960'erne inspirerede Bernard Chereau til at investere i købet af en række udvalgte vinmarker mellem de to floder Maine og Sevre. Bifloder der smelter sammen lige bag ejendommens vinmarker og fortsætter ud i hovedfloden Loire. Familien havde siden 1500-tallet beskæftiget sig med vinproduktion, men Bernards satsning på kvalitet fik så stor succes, at han i 1973 købte han det gamle slot, Chateau Coing, og dermed formede ejendommen, der i dag består af tre vinområder lige ved siden af hinanden: Chateau Gravelle, Chateau Coing og Grand Fief de la Commeraie. I dag er det hans datter Veronique Günther, der står for produktionen sammen med sin datter Aurore, der i 2010 blev uddannet som ønolog.

 

Produktionen 

Familien producerer i dag knap 20 forskellige vine på de tre ejendomme, men på Chateau Gravelle med 17 hektarer, som er den produktion, vi har valgt til det danske marked, er antallet fire. Det er Grenier du Moulin Muscadet, Chateau Gravelle Muscadet, Don Quichotte Muscadet og Gorges Muscadet. Fra årgang 2014/15  er alle vine økologisk certificerede. Ikke mindst de to sidstnævnte produceres i et begrænset oplag. 


{{amount}}
PRØV EN GRØN VINKLUB